Andres bryllup er ret stressende

Så blev det tid til, at fortælle lidt om fredag d. 16/09; dagen før Kenneth og Lindsays bryllup, som vi var så heldige, at være inviteret til, og som egentlig var vores primære formål med, at komme til USA.

Formiddagen forløb sig med, at besøge vores første Wallmart nogensinde! Det var stort! Men ikke så stort som jeg havde forstillet mig. Når man ser det i Tv’et er det altid meeega stort. Det kunne sammenlignes med Bilka i Aalborg. Men vi fik købt de småting, som vi lige stod og manglede (primært ting vi kunne spise til morgenmad).

Efter vores lille indkøbstur, gik turen direkte videre, til destinationen hvor brylluppet skulle holdes dagen efter. Det var i en park, og derfor i ret smukke omgivelser! Desværre fik jeg dog ikke taget nogle billeder af stedet, da vi faktisk havde ret travlt. Jeg var ikke helt forberedt på, at vi kun havde 2 timer, til at hjælpe brudeparret, og deres familie, med at pynte lokalerne op til brylluppet osv. 2 timer er virkelig ikke lang tid, når man skal klargøre så stort et lokale til et storslået bryllup for næsten 100 mennesker.

Vi knoklede dog alle sammen, og nåede det. Det var helt fantastisk, og hvor blev lokalerne bare fine! Men hold nu op, hvor var vi bare trætte! Vi var dog ikke færdige! Langt fra faktisk. Turen gik nemlig videre til brudens bedsteforældre herefter, hvor vi skulle til “rehearsal middag”, og øve inden brylluppet… Ikke ligefrem noget vi kender til, i Danmark.

Rehearsal middagen var rigtig hyggelig – meget sydstatsagtig! og selvfølgelig fik vi også kylling, og kartoffelmos (og en masse andet!). Desuden fik vi lov at smage vores første amerikanske kage. Aldrig har jeg smagt noget så sødt. Måske pga. glasuren var lavet af sukker og smør?

Det var rigtig rart at lære brudeparrets nærmeste, at kende! Især Lindsays bedsteforældre, som lavede maden, og hvis hjem vi var i, var utrolig søde, og imødekommende. Man skulle dog vænne sig til, at man skulle høre bordbøn inden maden, og “god bless you” var ord man rimelig ofte hørte, i bedsteforældrendes hjem, da de er meget religiøse.

Efter middagen, gik turen ned til kirken, som Lindsays bedstefar er præst i. Her skulle vi øve de ting der skulle ske i kirken. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var meget træt, da vi nåede til dette. Det var også lidt hårdt, at skulle sidde på sidelinjen så længe, da jeg ingenting skulle foretage mig under øvelserne. Heldigvis kunne jeg sidde og hygge med Jane, som var hustru til en af de andre bestmen.

Det var lidt underligt, at se øvelsen inden brylluppet. Jeg tror ikke ligefrem det er almindeligt i Danmark. Men det er jo netop dét, som er så fedt, ved at komme til udlandet, for og opleve et bryllup (og forberedelserne dertil!).

Da vi kørte hjemad kl: 23:00 den aften, var vi utrolig trætte (nogen der ser en mønster?), men samtidig meget spændte på dagen efter, hvor brylluppet skulle stå.