Opskrift: Hjemmelavet ravioli m. svampesovs

Ravioli m. svampesovs

Print Friendly, PDF & Email

Sværhedsgrad

Medium

Kategori

Hovedret, Italiensk, Pasta


Denne opskrift er på hjemmelavet ravioli, med et lidt utraditionelt fyld – dog inspireret af en tro klassiker. I denne opskrift bruges der mascarpone fremfor den traditionelle ricotta. Opskriften så faktisk dagens lys, fordi ricotta en dag var udsolgt, og jeg så besluttede at prøve at lave det med mascarpone – hvilket viste sig at være en sand succes.

Jeg har brugt en pastamaskine, til at lave pastaen tynd og lækker, og ydermere en ravioliform, til at lave perfekte små raviolier med. Det kan lade sig gøre at lave opskriften uden disse to ting – det har jeg gjort – men så skal man virkelig påregne ekstra tilberedningstid, da det tager lang tid at rulle dejen manuelt, udstikke den, og samle den med en gaffel.

Antal personer

2 personer

Forberedelsestid

Tilberedningstid

Total tid

1 time 15 minutter 1 time 15 minutter

Ingredienser

Pastadej

  • 2 æg
  • 200g tipo 00 mel
  • 0,5 tsk salt

Pastafyld

  • 200g frossen spinat
  • 125g mascarpone
  • 1 dl parmesan
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk peber

Svampesovs

  • 250g brune champignoner
  • 2,5 dl madlavningsfløde
  • 0,5 dl hvidvin
  • 2,5 dl parmesan
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 tsk muskatnød

Fremgangsmåde

Pastadej

  1. Hæld mel, og salt i en skål. Lav en lille fordybning i midten af melet. Slå de 2 æg ud i fordybningen. Pisk langsomt æggene ud i melet, lidt efter lidt, med en gaffel.
  2. Æggene er pisket så godt ud i melet som du kan, æltes det sidste af dejen sammen i hænderne. Ælt ikke for meget! Så bliver dejen hård, og usmidig at arbejde med.
  3. Put dejen i en plastikpose, og luk den. Stil dejen i køleskabet i min. 30-45 minutter. Min erfaring er, at den faktisk er bedst hvis den får lov til at stå fra dagen i forvejen.

Pastafyld

  1.  Tø spinaten langsomt op i en gryde ved middel varme.  Når spinaten er tøet helt op, hældes al væde som kan være der, fra. Du kan evt. få en stor mængde væde fra spinaten, ved at putte det i et rent viskestykke, og vride dette, således væden bliver klemt ud. Des mere væde du får fra spinaten, des nemmere bliver fyldet at arbejde med senere.
  2. Bland spinaten med salt, peber, parmesan, og mascarpone. Sæt fyldet i køleskabet, til du er klar til at fylde pastaen.

Lav ravioli

  1. Skær pastadejen i 4 lige store dele. Lad 3 af stykkerne blive i køleskabet. Det fjerde stykke mases ud i en let firkantet form, og mases tilstrækkelig tynd i den ene ende så den kan gå i pastamaskinen. Drys evt. dejen med mel, hvis den er våd.
  2. Indstil pastamaskinen på den bredeste indstilling (det er 7 på min). Kør dejen igennem pastamaskinen (kan være nødvendigt at gøre 2 gange – og det kan være nødvendigt at drysse lidt mel på dejen hver gang den skal køres igennem).
  3. Kør pastaen igennem 1-2 gange på alle indstillinger, indtil den er helt tynd. Du skal kunne se en smule igennem pastaen. Hemmeligheden bag gode raviolier, er at dejen er så tynd som overhovedet muligt.
  4. Når du har et langt stykke, tynd, dej skæres det til, så du er har så mange stykker som muligt som passer til længden og bredden af din ravioliform.
  5. Læg et stykke dej henover ravioliformen. Prik fingeren ned i hvert ‘hul’ i formen, så dejen falder rigtig ned i formen. Brug en teske til at putte en smule fyld i hver hulrum i formen. Pas på du ikke putter for meget i! Så bliver det noget mere grat. Jeg kan putte fyld der svare til størrelsen af en hasselnød i hvert hulrum i min form.
  6. Læg et lag ovenpå ravioliformen som du allerede har et lagt et lag på (og fyldt med fyldet), og brug din finger til at lukke dejen sammen rundt i kanterne. Rul minirullen henover ravioliformen – det kan være nødvendigt at gøre det to gange.
  7. Vend bunden i vejret på din ravioliform, og gik den et lille bank til, pastaen falder ud af formen. Det er ikke altid mine raviolier vil slippe bunden, men så plejer jeg bare lige så stille at trække dem ud af formen en efter en. Man kan også smøre formen med olie, eller drysse den med mel, inden man laver raviolien deri – men det gør jeg normalt ikke.

Svampesovs

  1. Skær svampene i mundrette stykker.
  2. Knus hvidløg, og hak dem meget fint.
  3. Kom lidt olie i en gryde, og steg hvidløg og svampe i et par minutter.
  4. Tilføj muskatnød, hvidvin, og fløde. Bring sovsen i kog, og lad den småkoge i et par minutter.
  5. Tag sovsen af varmen, og tilføj parmasan.

Tilberedning

  1. Kog pastaen i saltet vand i ca. 2-3 minutter. De skal være al dente, hvilket godt kan være lidt svært at ramme, hvis man ikke er opmærksom på dem.
  2. Server pastaen i en dyb tallerken, med lidt sovs ovenpå. Drys evt. lidt frisk kruspersille ovenpå.

2 Comments

    • Det skal du få ;)
      Men det kunne jo være at der var andre der står og bimler i mellem om de skal kaste sig ud i at lave hjemmelavet ravioli eller ej ^^” haha! Og jeg har sgu nok ikke plads til alle omkring mit bord XD

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top