Vi tager mod Kyoto. Knap så mange mennesker og alting i lidt mere moderat tempo. Vi er efterhånden blevet ret gode til at tage metroen rundt omkring i Tokyo, men nu går turen altså hastigt videre til Kyoto. Og med hastigt, mener jeg med over 300 km/t med Shinkansen, Japans “bullet train”. Når man i Japan skal med toget kl. 12.03, ja så kører toget præcis kl. 12.03 og ikke et sekund før eller efter. Jeg er generelt imponeret over japanernes effektivitet og indstilling til mange ting – ikke kun tog til tiden uden forsinkelser, men også f.eks. almen høflighed og 0 affald på gaden. Det kunne Danmark lære noget af! Men det er en hel anden historie og den gider Simone ikke have på sin blog ved jeg, så videre til Kyoto!
Jeg havde glædet mig utroligt meget til denne oplevelse, men må sige at jeg blev en lille smule skuffet, da man sidder så komfortabelt i toget med ingen rystelser, at det ikke føles som 300+ km/t. Dog blev man ikke skuffet over den natur som man blev mødt med på vejen. Her kunne man godt fornemme at man var på vej væk fra storbyen. Landskabet var fyldt med bjerge, som var tildækket af grønne skovområder.
Vi stod af på Kyoto Station og tog udfordringen op med fuld oppakning på gåben til vores næste overnatningssted guesthouse River East Nanajo. Vi overlevede den 20 minutters gåtur i 33 graders varme og svedskjolder på ryggen og fandt vores hostel.
I forhold til de to forrige steder vi indtil videre har været er dette ren luksus. Jeg må desværre ikke ligge billeder op pga. gæstehusets politik. I kan dog få en beskrivelse: Opgangen ligner lejligheder og vi har vores egen indgang til værelset. Værelset består af stort soveværelse med 2 senge, computer, spisebord og altan. Eget køkken og vaskemaskine. Badeværelset med karbad og med en lille fin detalje med et indbygget tv.
“Fushimi Inari-taisha” blev vores første seværdighed i Kyoto. Over 10.000 porte er stillet op på den 4 km lange tur man kan gå op til toppen (233 m). Det tager et par timer hver vej, men det er det hele værd. Fin udsigt over Kyoto på toppen og på vejen derop og en speciel oplevelse at gå mellem de mange porte hele vejen. Jo længere man kom op, des mere tyndede det sjovt også ud i menneskemængden. Så godt tip til andre besøgende: Vær tålmodig de første 100 m., for der myldrer det med mennesker!
En ny dag venter i morgen, så nu skal der plejes vabler og myggestik.
