Det er jo ikke nogen hemmelig at Rene og jeg efterhånden har søgt efter vores drømmehus i et stykke tid. Dette har selvfølgelig også ført til at vi har set tonsvis af slagsopstillinger igennem, og ikke mindst også været ude og se mere end håndfuld huse efterhånden.
I starten var vi ude og se mange huse. Vi gjorde ikke vores research godt nok, for af og til blev vi overraskede over at det lå op af en hovedvej, eller at området var flad som en pandekage, uden den mindste smule natur – ting man faktisk kan se, hvis bare man slår ejendommen op på et kort. Vi var dengang ikke opmærksomme på, hvordan billederne i salgsopstillingen, typisk var taget på en måde, så uflaterende hovedveje, gamle bygninger, og andet af den slags selvfølgelig ikke fremgik af billederne. Selvfølgelig fremviser man i salgsopstillingen boligen fra dens bedste side – og igen, vi kunne jo virkelig bare selv have lavet lidt fodarbejde forud for at tage ud og se boligen. Vi er blevet klogere! Nu bliver BBR oplysninger, elrapporter, og div. kort gennemgået inden vi beslutter os for at se et hus. Rene er i særdeleshed rigtig god til at holde os i hanke hvad det angår.
Trods vi virkelig er begyndt at gøre vores forarbejde, må jeg indrømme at jeg er ved at være træt af at tage ud og se huse, som på ingen måde er hvad de lover hverken på billederne og i beskrivelsen. Det er fair nok at ville fremlægge ejendommens gode sider – og som sagt kan jeg da godt forstå at man ligger et billede op af en hyggelig krog i huset, med en dejlig pejs, fremfor billedet af motorvejen i baghaven. Det er som understreget også noget man selv kan, og bør, undersøge inden man tager ud og ser huset – men gud hvor er jeg træt af alle de salgskneb som ingen steder høre hjemme! Hvor har vi da været ude og se mange huse, hvis billeder har været stærkt manipuleret, så rummene har set større ud (her kan man selvfølgelig også gøre sit forarbejde og tjekke kvadratmeterne ud i plantegningen), væggene har set nymalede ud (vi har været ude ved et hus som slet ikke var hvidt, da hele facaden stort set var faldet af, men på billederne, var huset retouchet helt hvidt), eller der ligefrem har fremgået billeder, som skulle forestille at være taget fra grunden, men i virkeligheden viser sig at være taget fra et helt andet sted i området, og egentlig ikke har noget med udsigten fra den ejendom man kigger på, at gøre.
Læs også: Mine ønsker for år 2019 #3 Drømmehuset
Værst var det dog i weekenden da vi var ude og se et hus som var relativt nybygget. I salgsopstillingen stod det beskrevet som moderniseret, og indflytningsklar, samt at div. hvidevarer som fx. køleskab mv. fulgte med. Billederne af huset var også smukke. Huset så nymalet ud, og det så virkelig ikke ud til at der skulle laves noget på huset, og vi glædet os virkelig til at se det. Vi blev noget chokeret da vi ankom til ejendommen. Huset var allerede ved første øjekast misvedligeholdt. Det så slidt ud, trods det ikke havde mange år på bagen, men vinduer mv. så fine ud udefra, og så dyrt og tidskrævende er det jo heller ikke at svinge en malepensel, så helt skræmt væk var vi ikke… Endnu.
Vi startede med at se udendørsarealerne, som var beskrevet som dejlig stald med 10 bokse, og løsdrift. Der var 6 ok bokse, og en lille løsdrift. Det var egentlig ikke fordi selve stalden fejlede noget som sådan. Der var en masse rod der, men der var muligheder. Rundt om stalden var der generelt en masse byggeaffald. En masse rod der ikke ville blive fjernet inden en evt. overtagelse da huset var blevet overtaget af banken. Vi ville derfor selv som potentielle købere skulle stå for oprydningen selv.
Fortsat ikke skræmt helt væk, for lidt (meget!!) oprydning kan man vel altid klare. Måske der endda gemte sig noget spændene og brugbart under alt det skrammel?
Så blev det tid til huset. Mens ejendomsmægleren fandt nøglen frem til huset sagde han at vi bare kunne beholde vores sko på, og efter lidt tøven; “her er klamt”… Klamt?! Rene og jeg kiggede lidt chokeret på hinanden. Nok så det hele noget mere slidt ud, udefra end på billederne, men huset kunne da umuligt være klamt? Alt så jo nyt og dejligt ud, på billederne i salgsopstillingen…. Salgsopstillinger lyver.
Vi trådte ind i et hus der for det første var rippet for alt inventar. Det var ikke bare tomt, som i fraflyttet, men rippet – det eneste der var tilbage var slatter i div. flasker med alkohol, og en smule legetøj. Desuden var der sætningsfejl i gulvet, så hele gulvet på underetagen skulle stort set skiftes – men her var i det mindste et gulv. Overetagen bestod bare af spånplader… Nå ja, så var alt strøm og varme i huset blevet slukket, så lugten af rottelort og hundemad (som forresten var strøet ud over hele gulvet), kunne blande sig med den lette duft af begyndende fugt. Vi var virkelige chokerede! Det var slet ikke dette vi havde forventet at ankomme til.
Fred være med at huset så ud som det gjorde. Situationen havde jo nok ikke været optimal for dem der skulle fraflytte ejendommen, siden den var blevet overtaget af banken. Det der gør mig irriteret og frustreret er, at salgsopstillingen slet ikke (som i slet, slet ikke!!) afspejlede virkeligheden. Det er da spild af både vores, og ejendomsmæglernes egen tid, at have en salgsopstilling der er så langt fra virkeligheden!
Jeg håber vi har mere held med os, næste gang vi skal ud og kigge på hus. Lige nu har vi ikke noget i kikkerten, men vi må jo håbe at der kommer en masse nye dejlige ejendomme på markedet til foråret.
