Der sker ting og sager her i vores nye lille hjem! Vi er rigtig blevet introduceret til livet på landet, og har da i den forbindelse også haft vores første invasion af mus! Okay, okay. Invasion er måske så meget sagt – men det lød virkelig som om en hel hær af mus (eller rotter?!) var rykket ind i vores skunk, og kravlede rundt og lavede lyde i mellem gulvet på førstesalen, og loftet på underetagen.
Den første gang jeg vågnede ved lyden af dem, kravle rundt i skunken lige over os, var det så højt, at jeg faktisk troede at der var indbrudstyve ovenpå! Hvad de lige skulle stjæle ved jeg ikke, for ting af værdi har vi ikke noget af, og da slet ikke på førstesalen som vi er ved at renovere.
Jeg vækkede Rene i vild panik – men før han overhovedet var vågnet, var min hjerne vågnet nok op til, at jeg kunne regne ud hvad det var – gnavere! Ingen af os vidste dog at mus kunne larme så afsindigt højt, så vi troede faktisk det var det der var værrer, der var flyttet ind i vores skunk – rotte/r! Senere hen blev jeg dog beroliget af min stedfar, da han fortalte at mus kunne larme helt vildt, selv bare én enkelt af dem.
Det skulle dog vise sig, at vi havde to små mus i huset. De holdt os vågen et par nætter, inden vi endelig fik købt en musefælde (noget jeg i dag fortryder!), og i løbet af den følgende nat, var der 2 mus i fælden, og ikke mere larm i skunken. Først var jeg lettet. Dels fordi jeg ikke længere blev holdt oppe af larmen fra musene, og dels fordi jeg havde været meget bekymret for, hvad de gik og gnaskede i, for der er relativ stor risiko for brand, hvis en mus bider en ledning over, der ligger dækket af isolering.
Efter lidt tid blev lettelsen dog erstattet af dårlig samvittighed. Jeg ville sådan ønske at vi havde sat fælder op, som musene ikke ville dø af, men så de bare blev fanget, og jeg dermed ville kunne køre ud til en skov et par kilometer herfra, og slippe dem ud! Én ting er at sætte dødelige musefælder op, hvis man ikke ved man har mus i skunken, men vil sikre sig at de ikke pludselig er der uopdaget, og ødelægger div. ledninger på loftet, som jo som sagt kan medføre massiv risiko for brand, for i såtilfælde tjekker man jo formentlige ikke fælderne hver dag – men nu vidste jeg jo at havde mus, og tjekkede fælderne hver dag! Så kunne jeg lige så godt have valgt et bedre alternativ hvor musene ikke døde, for de ville i såtilfælde ikke komme til at sidde fast i en fælde i flere dage, og dø af sult/tørst, fordi de ikke bliver opdaget. Men så er man dét klogere næste gang!
Sikke en fortælling jeg kan stable på benene over et par mus! Men der er altså også sket meget andet, siden jeg bloggede sidst. Vi er begyndt at få en smule mere styr på hjemmet, og flere flere kasser er blevet pakket ud – vi er faktisk næsten færdige med at pakke tingene til køkkenet ud, og det er virkelig dejligt. Vi savnede lidt plads undervejs, men det har vi løst ved at købe en køkkenø i Ikea (som vi har sat et lille personligt præg på, ved at skifte håndtaget på skuffen), og tage et rullebord vi havde i forvejen i brug.
Det har også været dejligt at have en smule mere styr på hjemmet, for der er begyndt at komme gæster rendene hele tiden (dejligt!), som selvfølgelig gerne vil se vores fine nye hjem. Jeg har haft de søde ‘hestepiger’ til småkagebagning. En tradition Trine og jeg aftalte sidste år at vi ville starte. I år lykkedes det os endda at få Laura med også (hun er flyttet til Fyn, så hun har et stykke at køre). Det var super hyggeligt, og selvom jeg havde frygtet at vores køkken var for kompakt, og med for lidt bordplads, så gik det faktisk glimrende, og det føltes på ingen måde trangt, at stå tre piger i køkkenet.
Det blev til massere af lækre pebernødder og en del jødekager! Der blev i hvert fald brugt rigeligt smør den dag, så det skulle helst også ende ud i, at vi alle kunne sløbe stakkevis af kager med hjem.
Forøvrigt fik jeg den fineste indflyttergave af søde Trine! Den røgfarvede cylendervase, som ses på ovenstående billede, og en buket tørrede blomster. Jeg vidste faktisk slet ikke at det var et fænomen, men jeg elsker det! Det er jo helt igennem genialt med en ‘evighedsbuket’! Og de maler jo planterne, så de stadig ser flotte, og indbydende ud!
I går havde vi også gæster. Det var bare et kort visit til lidt æbleskiver og gløgg, da jeg havde været i nattevagt, og skulle i nattevagt igen samme nat. Det var min far, Bente, Gemma, Niklas, og min lille nevø der kom på visit. Det var rigtig hyggeligt, og det var dejligt endelig at få vist dem rundt på ejendommen. Vi var dog ikke helt nede og se shelteren, da vejret ikke ligefrem var med os – og mit ben også var ret belastet efter en streng nattevagt, og derfor heller ikke var helt gearet til det bakkede ujævne terræn, som shelteren ligger i. Det må bare blive en anden god gang, at den bliver vist frem – måske til sommer?
Hvis det ikke skulle være nok, så fik vi virkelig også nogle fine inflyttergaver af dem alle sammen! En smuk elkedel vi har ønsket os! Der er begrænset skabsplads i vores køkken, så det var dejligt at få en elkedel der tager sig godt ud, når den står fremme. Desuden fik vi en smuk buket blomster, og en kæmpe æske chokolade! To ting man ikke kan være andet end glad for får!
Sidst men ikke mindst vil jeg bare nævne, at Rene og jeg også har købt vores første juletræ! Vi har gjort os lidt overvejelser omkring hvordan vi gerne vil holde jul sammen fremadrettet. Nu skal vi jo pludselig til at skabe vores egne traditioner her i hjemmet. Vores første rigtige juleovervejelse omhandlede juletræer. Jeg har læst en del på nettet omkring hvordan man kunne købe et juletræ i potte, og så efter jul enten plante det ud, eller beholde det som en potteplante. Det skulle være ret komlekst at passe, og hvis man vil give træet de optimale vilkår for at overleve, kræver det også at træet gradvist bliver introduceret til varmen i hjemmet – altså en del arbejde med det!
Jeg havde derfor ikke de store forventninger til at Rene ville være lige så opsat på at gå den mere miljørigtige vej, når det kom til valget af juletræet – men det var han! Jeg kan slet ikke sige hvor begejstret jeg er, over at han vil være med til mit lille juletræs projekt!
Det er forøvrigt noget jeg vil skrive lidt mere om på bloggen, så jeg kan dele ud af de ting jeg kommer til at lykkedes med, og samtidig hvis jeg kommer til at lave en eller anden massiv fejl, der ikke gavner træet. Det har nemlig været svært at finde nogle rigtig gode guides her på nettet omkring hvordan man bedst muligt passer et pottejuletræ – måske fordi det er et relativt nyt fænomen.
