Undskyld rodet!

Fremtiden er fortsat uvis, men jeg har brugt nogle af mine gode stunder på at ligge og lave lidt på hjemmesidens layout. Deraf det massive rod, og de mange fejlmeldinger der kan dukke op på siden. Jeg beklager virkelig hvis du har bevæget dig forbi i byggerodet.

Jeg har tænkt lidt over om jeg havde noget jeg gerne ville skrive om herinde – og jeg har faktisk noget på hjerte. Jeg vil rigtig gerne skrive om den diagnose jeg har fået i årene siden jeg sidst har anvendt bloggen – nemlig CRPS. Der er skrevet side op og side ned, med klagesange omkring mit ben herinde i årenes løb. Der er også skrevet utallige indlæg med håb om bedring. Håbet er svundet ud nu da jeg ved hvad jeg har med at gøre, men trods dette, så er det ikke klagesange jeg vil skrive (råt og brutalt ærligt; ja – men ikke (altid) bare brok). Jeg vil gerne skrive noget, som kan være meningsfuld for pårørende eller andre med nydiagnosticeret CRPS at læse.

Complex regional pain syndrome.

CRPS er en sygdom i nervesystemet, som blandt andet kommer til udtryk i stærke og længerevarende
smerter.

Nu må vi se hvad det bliver til. Men lysten til at gøre noget ved siden igen er spiret, og det er jo det første skridt på vejen. Mit øje kan simpelthen ikke holde til at kigge på et layout jeg hader. Så ved jeg i hvert fald at jeg ikke popper herind med nogen former for vise ord, hvis jeg ikke får gjort sidens layout lidt mere pleasing at se på først. Der bliver arbejdet (ikke hårdt) på sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top