Vi er gået ind i den famøse slutfase af bachelorskrivningen. Der er under en uge til at vi skal aflevere projektet, og der er stadig masser der skal nås. Selve indholdet er skrevet (med undtagelse af et abstract på 1000 tegn på henholdsvis dansk og engelsk), og egentlig er det processen med sletningen af de alt for mange tegn, som tager tid. Vi har slettet næsten 29.000 tegn i dag – hvilket svare til ca. 12 fulde sider med tekst. Vi mangler fortsat at reducere vores opgave med omkring 10.000 tegn, som er svarende til 4 sider. Det bliver mere og mere udfordrende at se, hvor man kan slette, og reducere. De åbenlyse fyldeord er ved at være væk. Nu er det indholdet man for alvor må kigge på, og hvorvidt det der er skrevet svare på problemformuleringen.
Af gode grunde har jeg derfor ikke meget tid før på lørdag. Jeg afleverer nemlig opgaven fredag, og tager videre ud og fejre det med pigerne. Jeg er ellers så småt gået i gang med bloggens nytårstale, og håber på at jeg kan få skrevet den færdig engang i weekenden, men nu må vi se.
Rigtig godt nytår til aller jer derude! Jeg håber ikke jeres start på året er lige så hektisk som min.