Har lige været i bad. Skønt, eftersom jeg stadig lugtede af hest siden jeg var ude og ride i eftermiddags. Det gik forøvrigt godt. Ingen nye vabler. Men jeg holdte også mongolidt på tøjlerne, for kunne ikke holde normalt på pga. vablerne/sårene. Det er forresten klart at mine fingre gjorde så ondt i går… Da jeg vågnede i morges var de helt hævede, og mine fingre, var desederet klistret sammen af betændelse *Kvalme*. Det var virkelig klamt. De var også helt varme. Kunne slet ikke bøje dem i morges eller noget. Helt vanvittigt. Tænk, at et par vabler kan blive så slemme? Jeg har så heldigvis fået noget rensende cream til sår, som jeg skal bruge. Hævelserne har allerede lagt sig, og man kan ikke rigtig se noget betændelse på sårene mere. Men det væsker stadig ret meget, og når jeg har haft plaster på, er de også fyldt med betændelse bagefter (Ja dejligt, mange detaljer… er det ikke skønt? Skulle jeg overveje at smække et billede ind af et aflagt, betændt plaster? Muhahaha *evil Laught*). Nå ja… Men pointen er at sårene allerede er i vildt meget bedring :’D
Jeg skulle jo møde på arbejde i morges. Det var ganske fint, for det var en meget overskuelig vagt, som kun varede til klokken 13:00… Det var selvfølgelig et minus at det var fra klokken 08:00. Og det var også et minus at mine fingre var som kæmpe pølser, der gjorde vildt ondt, og flød i sin egen remoulade (Ahhhh… dejlig beskrivelse)… Men der var ikke andet at gøre end at slynge en masse plaster om fingrene og komme afsted. Der var ikke så vildt meget at lave på arbejde. Men dagen føltes alligevel lang og travl, fordi smerten i mine fingre blev ved med at plage mig. Ikke nok med det, blev jeg nødt til at ringe op i kundeservice, fordi de havde glemt at sende mig hjem X’D
Simone: ,, Hej det er Simone fra kasse 2… Jeg ville bare høre om i har glemt mig?”
Kundeservice: ,, Hej Simone… nej hvorfor skulle vi have glemt dig?…” *Pludselig dyb stilhed* ,, GUUUUD!!! UNDSKYLD SIMONE! EJ DET MÅ DU ALTSÅ UNDSKYLDE! JEG SENDER EN NED OG SENDER DIG HJEM!”
Haha ^__^ Det var lidt sjovt. Især fordi hun lød så kær da hun sagde ,, Nej hvorfor skulle vi have glemt dig?” XD <33
Kort til noget helt andet. Jeg har hørt meget musik med “the Red Jumpsuit Apparatus” på det sidste. Mest “Guardian angel”, men i dag satte jeg mig ned og hørte en af deres sange, og pludselig blev jeg bare grebet af den. Det slog mig pludselig at den faktisk er helt fantastisk! “Face Down”. Folk der kommer til at læse dette blogindlæg bør, sætte sig ned og lytte til sangen (eller læse lyricsne i klippet herunder). Virkelig rørende.
Her til aften er Patrick og Christine her. Det har været rigtig hyggeligt, men efter aftensmaden satte resten af familien sig til at se “Top Gun” i tv’et… Og for at være helt ærligt… Så gider jeg sku’ ikke spilde min tid på den slags skod film (kun mine skod gysere <33 Haha). I stedet satte jeg mig og lavede noget grafik. Endte faktisk med at lave noget jeg selv blev tilfreds med. Men jeg ville have lavet det om til et layout. Men det kom ikke til at lykkedes. Men derfor kan man som læser af min blog, godt få lov til at se det der lykkedes. Nemlig farvelægningen af billedet ^__^
Jeg vil se at komme i seng ^__^ Jeg skal jo tideligt op i morgen og afsted på familietur. Det betyder også at der nok ikke kommer blog i morgen. Men hvem ved? Det kan jo være at jeg overrasker HELE VERDEN!!!! (overreaktion).
