Jeg har uden tvivl haft et par rigtig dårlige dage, siden jeg var hos ortopædkirurgen mandag. Selvfølgelig har jeg haft ondt i benet, men jeg kan også mærke at jeg kan undvære en del smertestillende, når jeg ikke tager på arbejde og mit ben får den ro som det har brug for. Når det er sagt, så er det faktisk ikke smerterne der har fyldt mest hos mig, men tankerne.
Jeg fik ved undersøgelsen i mandag forklaret at jeg har to skader – den ene er delvist kommet af den oprindelige, og det er dén som forårsager de nye kraftige smerter jeg har haft den sidste månedstid. Det er denne skade som egentlig kræver ro. Den oprindelige skade, kan som han sagde “ikke blive værerer”, så selvom den forårsager smerter, så kan jeg lige så godt komme i gang med mit liv igen, når den første skade er ved at være i orden.
Det er min oprindelige skade, som jeg skal have undersøgt om jeg kan få opereret. Der ligger en hel masse væske, med forkalkninger i, mellem musklerne, og fedtvævet i mit lår, som skal vurderes om kan tømmes ud – men udsigten er dyster. Kan der ikke gøres noget ved skaden, skal jeg lære at leve med smerterne, og de begrænsninger som det føre med sig… Det vil sige at jeg selvfølgelig nok skal komme tilbage på arbejde på fuldtid, hvilket jeg er meget glad for. Jeg har levet med smerterne mens jeg arbejdede tidligere, så det kan jeg i hvert fald også gøre igen. Det som er så svært at affinde sig med, er at jeg har fået af vide at der ikke er gode udsigter for at komme tilbage til at ride igen.
Det har derfor været lidt hårdt det hele, og jeg har også lidt haft brug for bare at isolerer mig, og ikke snakke med nogen, for at kunne forlige mig med de ting jeg har fået fortalt, og finde ud af hvordan jeg har tænkt mig at forholde mig til det hele. Selvfølgelig er jeg ked af det, og syntes det hele er lidt hårdt – især fordi jeg ikke har det nemt med at ligge herhjemme og ikke lave noget.
Jeg har fundet frem til hvordan jeg vil forholde mig til det hele. Jeg vil kæmpe. Jeg kommer tilbage på job. Jeg kommer tilbage i sadlen. Jeg kommer af med smerterne – eller i hvert fald får dem i et niveau som jeg kan leve med. Jeg skal nok finde min vej tilbage. Selvfølgelig skal jeg nok finde andre måder at gøre nogen ting på end jeg har gjort tidligere, men jeg er sikker på at det hele nok skal blive godt igen.
Stort knus. <3 Livet bider is os, men jeg kan da se du agter at bide igen. ;)
Det vigtigste er dog viden om situationen, så længe man ikke aner hvad der foregår kan man jo ikke rigtig vælge en slagplan. Så ja det var ikke nødvendigvis alt sammen positiv viden, men dog en udmelding du kan tænke over og lægge planer for og nu ved du hvad det er der gør ondt istedet for det der " vi kan ikke finde ud af hvad der er galt".
Tusind tak :) <3
Ja du har ret i at det er bedst at vide hvad der er galt, men så håber og ønsker jeg også bare at de kan gøre noget for mig ^^"
Puha sikke en omgang altså.. Håber virkelig de kan hjælpe dig og at du kan få det bedre så der kan være plads til både arbejde, heste og en skitur i fremtiden..
Synes det er dejligt at du prøver tænke positivt, er sikker på det det kan være ret healende i sig selv..
Har lægen eller sagt noget om hvad du kan gøre.. Nogen gangen kan man være heldig at de har hørt om alternative metoder..
Knus <3
Nej i første omgang skal jeg bare holde benet i ro :)
Derefter skal jeg starte med udstrækningsøvelser, og træning i vand… Det hele går ret langsomt. Men jeg ved først rigtig hvad der skal ske, når jeg får fortalt d. 20 feb, om jeg skal opereres eller ej, eller hvad der præcis der skal ske ^^”
Pingback: Status: Jeg skal tilbage til arbejdet, men… – Microcut