Endnu et dybt emne at bevæge sig ind på… Er jeg tilfreds? Nej. Nej jeg er egentlig ikke tilfreds. Og jo – jo jeg er tilfreds. Jeg er tilfreds med sådan som mit liv er lige nu; taget i betragtning hvor jeg er i livet, og hvor gammel jeg er. Men hvis du spurgte mig 10 år ud i fremtiden, og jeg stadig var hvor jeg var nu så nej – så er jeg ikke tilfreds. Det siger selvfølgelig sig selv, at der er nogle ting jeg gerne vil opnå, og nogle ting jeg gerne vil nå i mit liv. Sommetider, føler jeg også at jeg gerne ville have været længere i min nuværende uddannelse… Hvis jeg ikke havde studeret til multimedie designer først, ja så var jeg jo faktisk uddannet sygeplejerske nu.
Sådan kan man selvfølgelig altid se på tingene. Jeg har modnet utrolig meget, siden dengang jeg startede på multimedie design uddannelsen, og jeg tror faktisk ikke at jeg ville have været klar til at skulle være så meget for et andet menneske, som en sygeplejerske skal være, dengang.
Hvornår ville jeg så være tilfreds/trives? Det ville jeg nok når jeg har opnået det som de fleste stræber efter – en fast, stabil, indtægt, en mand jeg elsker (og ham har jeg jo allerede fundet ;) Så godt på vej er jeg da), og et godt trygt hjem… Er der meget mere at bede om her i tilværelsen? ^_^ Jeg vil sige at jeg er et meget simpelt menneske, med meget simple drømme. Jeg behøver ikke en masse for at gøre mig tilfreds – bare jeg har et stabilt liv, i en stabil tilværelse, med den mand jeg elsker <3 Hvor der selvfølgelig er mulighed for at arbejde med det jeg brænder for, og gøre de ting jeg brænder for i min fritid.
(Dette indlæg er inspireret af “365 questions“)
Virkelig fint svar. For ja – man kan sagtens være tilfreds i øjeblikket, men stadig have flere mål at opnå osv. Det er en vigtig ting, synes jeg. Der skal jo også være noget at se frem til og stræbe imod :)
Helt afgjort!
Man skal heller ikke bare stille sig tilfreds med det halve af hvad man i virkeligheden kan opnå ^^
Det er jo et meget fornuftigt standpunkt at have. På den ene side er det i min optik sundest at kunne kigge på sin tilværelse og være tilfreds… På den anden side tror jeg ikke det er sundt at ophøre med at stræbe. Min filosofi er at målet med livet i virkeligheden er de mål vi sætter os. Og at man, når engang man har opnået alle de mål, vil føle sig godt og grundig klar til at dø – forhåbentlig som en glad, gammel, livsmæt pensinist :) Hvis der ikke er mere at stræbe efter, er der så mere at være her på – uh, det lød vist mere deprimerende og mindre inspirerende end det var ment :S Hope you get the point.
Lækkert indlæg i øvrigt, jeg kan godt lide denne serie af spørgsmåls-inspirerede indlæg :) (Mind if I steal a couple of questions? Seems so interesting ^^” )
Du stjæler bare med arme og ben! :D Jeg syntes kun det er sjovt når folk skriver indlæg om nogen af de samme emner som jeg, så jeg kan “sammenligne” svarene, og få en større indsigt i alle mulige spændene ting ;)
Og jeg fik godt pointen – og jeg er fuldstændig enig. Men jeg tror også man skal passe på med at “stille sig tilfreds” for så tror jeg desværre man kan komme til at leve et liv som i sidste ende føles indholdsløst. Det er vel om at finde en balancegang ^_^
ALT er balancegang! :D Alt og intet er os givet – midt imellem ligger livet (^_~)
So true so true :D