Glæden ved at give. Jeg husker engang hvor jeg virkelig var lykkelig for at give en gave. Det kan virke helt latterligt i dag… Men alligevel vækker tanken en varm følelse inden i. Jeg er altid glad for at give gaver til dem man holder af. Jeg tror altid jeg glæder mig mere end dem der skal have gaven. Sådan tror jeg altid at jeg har haft det… Da jeg var lille pakkede jeg alle gaverne ind i mindst en pakke tape, og 1000 forskellige lag indpakningspapir… Bare for at øge spændingen ^_^” … Men som sagt husker jeg en gave jeg engang gav videre som alligevel står utrolig tydeligt i min erindring.
Jeg har ikke været så gammel. Måske 7-8-9 år. Jeg var til noget jule tam tam med spejderne. Ja jeg var spejder dengang, og jeg elskede det :) Der var tombolaer, og sådan noget, som jeg selvfølgelig elskede at deltage i. Jeg kan ikke huske om jeg var afsted med min mor eller far, men mine to barndoms veninder var der i hvert fald. Sarah og Marie. Vi fik vafler kan jeg huske ^_^” De smagte godt. Og jeg kan huske at Sarah vandt den Anna Bell bamse i tombolaen, som vi alle ville have (Sarah har altid haft held med det skidt). Men tilbage til mit held med tombolaer. Jeg har aldrig rigtig vundet noget i dem… Jeg vinder faktisk i det hele taget aldrig i spil når det har noget med held at gøre. MEN… Denne dag vandt jeg noget. Og jeg blev så ufattelig glad helt ned i sjælen. Jeg vandt en boremaskine, med tilhørende forskellige bor. Jeg var lykkelig fordi jeg ville give den til min far i en ekstra gave til jul. Jeg tror endda han så den på dagen, men den var jo en box, så jeg troede ikke han kunne gætte hvad det var. Jeg var så glad den dag. Jeg var så glad for at jeg havde vundet så god en ting – Ikke at nogen af de andre børn forstod min glæde og iver over den genstand jeg havde vundet…
