Jeg har godt nok været meget stille det sidste lange stykke tid. Måske er det fordi jeg nu er trådt ind i det “voksne” liv, med fast arbejde. Jeg har haft et par relativt hårde uger. Denne uge byder fx. på 42 timers arbejde (timetallet variere meget fra uge til uge, på mit arbejde). Men faktisk er det ikke fordi jeg arbejder meget, at jeg har været meget stille, for faktisk har jeg mere fritid end jeg havde, da jeg var studerende. Dengang skulle jeg jo jonglere op til flere jobs ved siden af en studieuge på omkring 30 timer. Jeg nåede let over 40 timers studie+skole. Nej. Det er mest fordi jeg har været træt på en anden måde end jeg plejer. Når man kommer ud, og pludselig skal være gruppeleder, og kordinerende sygeplejerske, hviler der et langt større ansvar på ens skuldre, end da man var studerende, og “kun” havde funktionen som ganggående (dvs. den som primært varetager basale behov, som vask, hjælp til spise osv.). Det er super fedt! Men damn – jeg kunne pludselig falde i søvn om aftenen, kan jeg godt sige jer!
Tingene er begyndt at blive mere rutine nu. Jeg er super glad for mit arbejde, og selv om jeg hver dag føler mig udfordret i større eller mindre grad, føler jeg også at jeg udvikler mig i et højt tempo, til en mere og mere erfaren og kompetent sygeplejerske. Jeg elsker mit job, mine kollegaer, patienterne, og de opgaver jeg har. Jeg er meget taknemlig over, at mit første job indenfor sundhedssektoren, er så god en arbejdsplads. Jeg føler mig meget heldig.
Jeg glæder mig til at kunne dele min hverdag en smule med jer herinde igen snart. Jeg vil i hvert fald forsøge at komme stille og roligt i gang igen, i takt med, at jeg får mere og mere energi, efterhånden som mit nye job, bliver mere og mere hverdag for mig.
