Før vi ankom til Japan, havde vi bestilt SIM-kort til vores mobiltelefoner, så vi blandt andet kan finde vej til de steder vi skal hen. Det er langt hurtigere og nemmere via telefonens GPS end at gå med et fysisk kort i hånden. Men i dag udløb vores SIM-kort. Så fra morgenstunden gik vi hen til nærmeste turistinformation for at spørge til råds. Den flinke dame viste på et kort, hvor der fandtes en butik i Naha, hvor vi kunne købe et.
Vi fandt stedet og rigtigt nok havde de i elektronikbutikken, ude bag ved på lageret, et SIM-kort… som gælder i 30 dage og med alt for meget data, som vi ved vi ikke får brugt. Da vi har under en uge tilbage i Japan og prisen på kortet er ca. 500 kr. kommer nærigheden på i os og vi takker pænt nej-tak til kortet.
Det eneste sted vi er 100% sikker på, at der også findes SIM-kort, er lufthavnen. Så vi beslutter os at tage en taxi hen til lufthaven, som ligger ca. et kvarter fra hvor vi var. Vi ankommer til lufthavnen og finder hurtigt en automat med SIM-kort. Vi sætter kortet i telefonen og følger guiden. Ingen internet. Prøver igen. Stadig intet. Halvanden time senere (!) giver vi det et sidste forsøg – bare lige for sjov at skrive et kodeord, selvom der står i vejledningen, at det skal være “set-up not required”. Så virkede det! Amen…
Vi har efterhånden bøvlet med det l*** i mange timer, så det er allerede middag og vi havde planer om at tage på stranden. Vi nåede lige akkurat ikke en bus der passede, så vi havde lige halvanden time mere vi skulle få til at gå. Og det gøres selvfølgelig på bageriet lige uden for det busstoppested vi skulle på.
Bussen ankommer og vejret er med os i dag. Vi kører mod stranden Mibaru Beach, som ligger på den modsatte (østlige) side af Naha, hvor vi bor. Busturen tager ca. en times tid og slutningen af turen derhen giver lidt flashback til Mt. Fuji, med de snævre, bakkede veje og en bus der lyder som om den godt kunne trænge til en kærlig hånd.
Vi har de seneste par dage besøgt rigtig flotte strande, men det her må siges at være den flotteste af dem vi har besøgt. Klipper ude i vandet og ca. 1 km strand. Vandet var noget mere klart her og vandtemperaturen føltes også lidt varmere end de forrige strande vi havde været på. Man kan lidt sammenligne det med “lunkent” vand fra hanen og lufttemperaturen er næsten det samme som vandet. Vi lejede et sted med parasol og to liggestole og fik nogle skønne timer på stranden.
Ved 17-tiden pakker vi sammen og går op ad mod busstoppestedet. Det begynder at regne og vi får det obligatoriske “skyl”, når det endelig regner her. Perfekt timet, for vi var alligevel på vej hjem.
Hvis vi engang kommer tilbage til Okinawa igen – så overnatter vi nok nær denne fantastiske strand!
