Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle bestige Japans højeste bjerg – Mount Fuji (3776 m). Med sin majestætiske og næsten perfekt symmetriske fremtoning har Mount Fuji siden oldtiden været meget værdsat og betragtet som helligt af folket og fungeret som stor inspirationskilde for kunstnere verden over. Vulkanen har tilmed været et populært mål for pilgrimsrejsende gennem århundrede og blev i år 2013 tilføjet UNESCO’s World Heritage List, grundet dets kulturelle værdi.
Vi valgte at bestige Mount Fuji på min fars fødselsdag den 5. august. Han besteg selv bjerget for mange år siden og at følge den selv samme rute som ham, var en god måde at mindes ham på.
Vi havde dagen forinden fået købt en masse forsyninger af vand, myslibarer og cup noodles, som vi fik pakket sammen med en masse varmt tøj. Vi tog en lokal bus op til den såkaldte 5th station, hvorfra gåruten mod toppen starter. Her ventede vi et par timer for at vænne os til højderne og drog så afsted ved 12.30 tiden.
Her står vi ved busstationen foran Mount Fuji.
I starten bar det hele præg af højt humør og entusiasme
Efterfulgt af diverse kriser undervejs, for JA det var mega hårdt!
Turen lagde ud med en grus-agtig sti der zig-zaggede op ad bjerget. Man skred lidt i småstenene og indimellem føltes det som at gå i sand (op ad bakke!). Dette var rigtig hårdt og ret frustrerende! Senere ændrede stien sig til klipper, som man mere skulle klatre op ad. Dette var sjovere og mere spændende at bevæge sig på. Udsigten blev gradvist smukkere jo højere op vi kom (og ilttrykket lavere, så hej til hyperventilation!)
Vi havde booket plads på en af bjerghytterne der fandtes undervejs op ad bjerget. Vores hytte lå placeret relativt tæt på toppen i 3400 m højde. Dette nåede vi efter en meget udpint sidste vandring (atter på grus, som underlaget bliver til mod toppen) ved 19-tiden om aftenen. Her fik vi en madras at hvile på (på tætpakket sovesal) indtil vi atter stod op kl 1.30 om natten for udstyret med pandelamper at fortsætte vandringen mod toppen.
Vores ben var ekstremt trætte og ikke helt tilfredse med at skulle arbejde igen – men arbejde skulle de, for det sidste stykke var ekstremt stejlt og hårdt! Det var dog en ganske særlig oplevelse at gå i mørket under stjernehimlen og kigge ned på byerne, hvis lys glitrede som multifarvet glimmer. Vi nåede toppen omkring klokken halv 4, helt smadrede og lettede og klar til at se solopgangen kl halv 5.
Der var ekstremt koldt på toppen og vi iførte os desperat alt tøj vi havde i vores besiddelse, men da vores inderste tøj var helt gennemsvedt havde vi det VIRKELIG koldt!
Men da horisonten så småt begyndte at få et orange-rødt skær, blev kulden mindre vigtig, idet den smukkeste solopgang vi nogensinde har set åbenbarede sig for os!
Da lyset havde bredt sig over landskabet gik vi hen til det enorme krater i centrum af vulkanen og betragtede det utrolig smukke spil af farver i klipperne
Herefter påbegyndte vi nedstigningen. I starten var det en stor lettelse at gå NED ad bakke og det gik raskt afsted indtil dette pludselig også begyndte at blive hårdt, da man gik i løse småsten og måtte anstrenge sig for ikke at skride og falde bagover. Dette var ret frustrerende indtil vi opgav alle hæmninger og begyndte at synge fællessang og marchere rask afsted (og acceptere jævnlig falden på røven/rygsækken, samt underlige blikke fra andre vandrende)
Nedfarten bød også på betagende udsigte
Vi var meget lettede da vi omsider nåede ned og kom tilbage til vores dejlige hytte i skoven. Her stod den på et meget tiltrængt bad efterfulgt af afslapning og Silver-Fang marathon (japansk tegnefilm vi altid så som børn)
Vi er begge tilhængere af det berømte saying angående bestigning af Mount Fuji “You are wise to climb Fuji once and a fool to climb it twice.” Det var en stor udfordring, men samtidig en kæmpe oplevelse, så vi er glade for vi gjorde det! Men kommer nok ikke til at gøre det igen ;)
En rigtig dejlig og fantastisk måde at mindes Jørgen på.. En rørende fortælling som fik nogle tårer frem.
Godt gået piger, I er sgu seje… Og hvilken oplevelse for livet.
Knus mor og Bøje
Wow en fed oplevelse.. må være så vildt at stå der på toppen.. <3
Hej med jer,
Jeg fandt tilfældigt jeres blogindlæg på internettet, da jeg søgte efter bestigning af Mount Fuji. Min kæreste og jeg planlægger at bestige bjerget til juli, men er usikker på hvorvidt det kan lade sig gøre uden vi er i en gruppe, og hvordan dette i så fald planlægges bedst muligt?
Havde i guide med og hvor havde i bestilt jeres hytte samt hvad var den samlet pris?
Håber meget I vil dele jeres gode erfaringer.
Bedste hilsner
Sissel
Hej Sissel,
Sikke en god idé! Vi er i hvert fald rigtig glade for at vi gjorde det, trods det var virkelig hårdt. Vi vil med glæde dele ud af vores erfaringer.
Vi besteg ikke Mount Fuji i en gruppe, med en guide, som det ellers er mest populært at gøre, for japanerne. Jeg tror anbefalingen er, at man gør, hvis man bestiger et bjerg for første gang (som vi jo godt nok gjorde), men det var vi ikke klar over da vi begav os afsted. Det er heller ikke nødvendigt med en guide, da ruterne op af bjerget er ret simple at følge – MEN – jeg anbefaler i har undersøgt fordele og ulemper ved ruterne inden i begiver jer afsted, da sværhedsgraden er meget forskellig.
Trods vi havde undersøgt meget omkring bestigningen af bjerget, er der nogle ting jeg ville have gjort anderledes, og her kommer de bedste tips og tricks:
– Vand er relativt dyrt på bjerget – men det er også voldsomt tungt at bære. Medbring KUN nødreserver i vand, og køb resten på stationerne! Altså pak LET. Vi havde alt for meget drikkelse med, da vi havde fået afvide at vand mv. var meget dyrt på bjerget, men det er altså ikke det værd, at slæbe litervis af væske med. Lidt er dog nødvendigt. Desuden havde vi pakket skiundertøj, og varme jakker, da det er meget koldt på toppen + let spiselige kulhydrater, som fx. muslibarer. Jeg vil anbefale at anskaffe et redningstæppe/alutæppe. Dette havde vi ikke købt, men de mest erfarne japanske klatre havde det med sig – og vi savnede virkelig sådan et, mens vi sad og ventede på toppen til at solen stod op, da der er virkelig koldt, efter man har svedt under bestigningen, og nu pludselig sidder stille i minusgrader.
– Pak en førstehjælpskasse! Man kan købe nogle små sæt, i føtex til 20-50 kr. Ta’ sådan en med! Vabler kan altså forkomme på sådan en tur, og står du på toppen med en kæmpe vabel, er der altså langt ned!
– VEND JER TIL HØJDEN! Men bliver kørt til 5th station på bjerget med bus. Her tilbragte vi min 1-2 timer. Det anbefaler jeg man gør, for at undgå højdesyge. Vi så mange der måtte give op relativt tidligt, grundet højdesyge. Og fat mod. Allerede når man kommer til 5th station, fornemmer man hovedet er lidt tungere, og man har mest af alt lyst til en lur – og det var faktisk præcis hvad vi gjorde. Vi tog en lur.
– Anskaf jer lette vandrestøvler, og bencovers hertil. Vi købte vandrestøvlerne i Tokyo – og jeg tænkte tit; “åh gud, hvis bare jeg havde haft tennissko på!” Da jeg besteg bjerget – men det var tydligt at se, at hvis der var det mindste fugtigt på de stykker hvor man decideret klatre, så gled folk der havde tennissko, rundt på stenen. Plus det næsten er umuligt at gå ned af bjerget i tennissko, da din tå isåfald formentlig vil slå imod spidsen. Bencovers er også et must til nedstigningen, ellers ender småsten nemt i ens sko.
Ang. bestillingen af hytten, så fik vi hjælp af vores første hostel til at bestille dette, da man umiddelbart udelukkende kan bestille på japansk, pr. telefon? Det var Sarah der stod for denne del, og jeg husker faktisk ikke præcis hvorledes hun fandt telefonlisten over alle hytterne undervejs, men jeg vil prøve at spørge hende, og vende tilbage til dig. Men vær opmærksom på at hytterne hurtigt bliver udsolgt! Vi boede i den dyreste hytte (Fujisan Hotel), som er på 8th station, da alt andet var udsolgt. Vi bestilte med sovemulighed (anbefales!), og uden mad.
Jeg husker desværre heller ikke hvad den samlede pris var – men det var nok omkring 1000 kr for bestigningen i alt eksl. vandresko.
Jeg vil anbefale jer at bo hos Lodge Stack Point, Narusawa, Yamanashi, Japan (søg på booking.com, og i vil finde dem – men de er MEGET populærer, og har kun 2-3 værelser til rådighed, så vær ude i god tid), før og efter bestigningen. Det er virkelig et dejligt sted at bo, og de er virkelig søde til at køre en GRATIS rundt. Desuden er det virkelig et lækkert sted til billige penge, og med gode omgivelser.
Du skal være velkommen til at skrive, hvis du har yderligere spørgsmål :) Også til Japan rejsen generelt.
Her er listen over hytter, som vi brugte til at bestille igennem: http://www.garyjwolff.com/mt-fuji-mountain-huts.html
Hej
Hvordan kom i fra Tokyo til Lodge Stack Point, Narusawa, Yamanashi, Japan? Og var det der i efterlod jeres bagage, som i ikke havde med på turen op ad bjerget?
Hej Mette,
Beklager det sene svar. Jeg havde overset din besked.
Vi tog toget til Narusawa, hvor familien der ejer Lodge Stack point, samlede os op, og kørte os til “hotellet” :) Hvis man kontakter togpersonalet på de forskellige stationer, så hjælper de en med at lave den bedste tog rute for en, så det var faktisk meget ukompliceret.
Og ja, vi kunne uden problemer efterlade vores ting hos Lodge stack point, og de sørgede også for at køre os til bjerget, og hente os igen, efter vores tur til toppen.
Pingback: Turen går til… – Microcut
Pingback: September challenge: OMG! JAPAN IS THE MOST AMAZING PLACE ON EARTH! – Microcut