Så mange smerter

Jeg faldt i maj 2016 af Largo og slog mit lår. På dagen hvor skaden skete, var det “bare” helt sort/blåt. Det gjorde selvfølgelig pokkers ondt, og jeg havde svært ved at støtte på benet. Jeg var på skadestuen, og fik taget et røntgenbillede som ingenting viste. Jeg fik fortalt at det skulle have ro, og det fik det. Problemet er bare det at der siden hen skete noget med benet. En stor bule kom pludselig på benet, og den har bragt mange smerter med sig. Den fik mit til at søge læge igen.

Denne gang blev jeg henvist til en ultralyd. De kunne se der var et eller andet galt, men kunne ikke svare på hvad det skulle være. De mente at jeg skulle MR scannes. De henviste mig til egen læge, som så henviste mig til en MR scanning. Jeg mødte op og fik lavet en MR scanning (som foregik fuldstændig hurlumhejagtigt fordi de havde læst forkert i henvisningen og troede jeg skulle komme til en ultralyd scanning). MR scanningen fik jeg fortalt ikke viste noget. Mit ben skulle bare have ro. Lægen kunne godt nok ikke helt forklare hvor meget mere ro benet skulle have, nu hvor skaden var sket for 1 år siden (!!). Jeg giver ikke meget for det svar jeg fik for MR scanningen. Det var mundtligt, og straks efter scanningen, hvilket ikke normalt er tilfældet. Desuden var svaret sløset, og lægen kunne ikke svare på nogle uddybende spørgsmål. Jeg beklager hvis det blot er min frustration over situationen der taler, men det er sådan jeg har oplevet situationen. Jeg blev fortalt at jeg nu ville være afsluttet.

Jeg gav låret tid. Ro. Fred. Lavede ikke en skid andet end at passe mit arbejde. Alt det jeg gerne ville/vil (ride, træne, osv), lod jeg være med, for de var/er forbundet med store smerter i benet. Jeg kan ikke engang gå en lang tur uden at få smerter i benet.

Jeg tog på en afslappende ferie med min mor. Jeg tænkte, “Nå nu må det være på tide at prøve at træne lidt”. Jeg havde jo fået fortalt at MR scanningen viste at klumpen på mit lår bare var fedtvæv der havde flyttet sig, og det dermed blot var kosmetisk (og mine smerter derfor er fiktive!!). Jeg var med på ét hold hvor man skulle squatte, og bom! Jeg mærkede noget der “rykkede” sig i låret. Siden har smerterne været der hyppigere og været mere intense. Jeg gav benet ro igen, og har ikke lavet noget fysisk belastende siden.

Selvfølgelig har jeg været nødt til at passe mit arbejde. Jeg skulle tømme en urinpose i en nattevagt (= jeg var nødt til at gå en smule på huk). Endnu engang mærkede jeg en skærende smerte, og igen blev smerterne i det daglige forværret. Der er siden kommet en lille ekstra bule længere nede på låret (ikke så tydeligt på billedet, da det skal vinkles mere frontalt for at kunne ses, og det kan jeg ikke rigtig selv klare med kammeraet), udover den store bule øverst på låret. Jeg har en hel klar fornemmelse af at der er noget der “sidder løst” inde i mit lår.

HELDIGVIS er en af mine nære veninders mor læge, og hun kiggede på mit lår en dag. Hun var ikke i tvivl (som min egen læge heller ikke er), om at der er et eller andet galt. Et lår ser jo ikke så misdannet ud uden grund. Hun henviste mig til en ortopædkirurg som skal se på mit lår d. 22 januar. Ventetiden er nærmest ulidelig, for jeg har så forbandet ondt i mit ben, og det gør det svært at passe mit arbejde når det gør så ondt at gå omkring.

Jeg håber jeg får nogle svar d. 22 januar. Jeg håber så inderligt at de kan gøre noget for at hjælpe mig, og at jeg ikke skal gå rundt og have så ondt resten af mit liv. Det kosmetiske kan jeg leve med, selvom det ser vanvittigt ud sammenlignet med mit andet lår, men smerterne er nødt til at forsvinde! Jeg vil have mit liv tilbage! Jeg vil løbe igen! Jeg vil ride igen! Jeg vil ikke være en sofakartoffel!