Hvis vi snakker at vinde mit hjerte, som romantisk partner,  må jeg sige, at det jo heldigvis allerede er sket. Min søde kæreste, Rene, vandt let mit hjerte, og jeg håber det kan få lov at blive hos ham for evigt. Når det er sagt, så er der mange der har vundet mit hjerte med andre udfald end romantiske følelser – veninder, familie, osv.

Jeg vil ikke sige at man kan vinde mit hjerte ved at “gøre” specifikke ting – det er ikke ved at inviterer mig ud at spise, eller ligge rosenblade på min seng. Nej det er de små ting, som gør et hvert menneske til dem de er, som bidrager til hvorvidt de får lov til at passe på mit hjerte eller ej. Fælles for både Rene, og alle andre der har vundet mit hjerte, er nok at de besidder, en- flere- eller alle nedenstående kvaliteter:

  1.  Omsorgsfuld. Omsorgsfulde personer vinder hurtigt mit hjerte. Det gør mig varm om hjertet, når jeg ser andre vise omsorg, og respekt for andre; såvel for mennesker, dyr, og naturen. Det er noget jeg agter meget højt, hos de mennesker, som jeg lukker ind i mit liv.
  2. Ærlig. Jeg har meget nemmere ved at omgås mennesker, der er ærlige. Du vinder langt mere mit hjerte ved at være ærlig, end at forsøge at skyde en hvid løgn efter mig – uanset om det er af høflighedsmæssige årsager, eller hvad det kan være. Jeg kan godt tåle at få af vide hvis min tøjstil ikke lige er din smag, eller at du har brug for alene-tid, fremfor at blive talt efter munden, eller få usandheder smidt i hovedet.
  3. Retfærdig. Jeg syntes det er helt fantastisk at møde mennesker med en stærk retfærdighedssans, og det er kun et plus hvis du samtidig har modet til at stå op for dem der har brug for det!
  4. Nærværende. At være sammen med et menneske der er 100% nærværende er helt fantastisk. Fuld opmærksomhed på hinanden. Det er smukt – og måske endda efterhånden en sjældenhed. Jeg oplever tit at konstant kontakt til mange mennesker på én gang via mobil, computer, tablet osv. pludselig er blevet et must for mange mennesker, og det resulterer altså i at nærværet sommetider forsvinder når man er sammen. Man kan vinde mit hjerte ved at turde at være nærværende.
  5. Være sig selv. Det er nemmeste vej til at vinde mit hjerte er ved at helt og aldeles at være sig selv. Mennesker der hviler i sig selv, og tør at være sig selv, afgiver bare et helt andet vibe end mennesker der tror de hele tiden skal præsterer et eller andet, når de er i sociale sammenhænge.

Om Skribenten

Ejer af microcut.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.