I dag havde vi første dag på neonatal afdelingen. Der var lidt forvirring omkring, hvem vi var, og hvad vi lavede her (no shit Sherlock?!), lige da vi kom. Vi er dog ved at vende os til, forvirringen omkring, hvad søren vi laver på et offentlig sygehus i Pokhara. Trods vi fortsat møder meget stilhed, og meget lidt information, når vi kommer til afdelingerne, fik vi da i det mindste vist et omklædningsrum, og fik endda fortalt hvornår der var pause i dag. Det var jo rent luksus. Alle øvrige informationer, i løbet af dagen, har vi dog måtte kæmpe for, at få ud af personalet.
Vi havde alligevel en ret god dag. Det var spændene, at være på neonatal afdelingen, men gud hvor er de altså små! Børnenes gennemsnitsvægt lå mellem 1-1.5 kg. Nogle af dem var så små, at de nærmest ikke lignede menneskebabyer! Det var dog dejligt, at se, at omsorgen for patienten (babyen), var noget større hér, end omsorgen der blev udvist på børneafdelingen. De pårørende derimod – altså forældrene – er fuldstændig uvelkomne på afdelingen. De kan lige få lov til, at komme og afleverer den medicin, og det øvrige udstyr de har købt, og så bliver de ellers bedt om, at gå igen.
I morgen, står Line og jeg for morgenplejen af de små. Det betyder, at vi skal vaske babyerne, skifte dem, og tjekke om ilten stadig virker (ilten er forøvrigt store beholdere, som mest af alt, ligner noget der kommer fra anden verdenskrig – og så bliver de skruet og ned, vha. store svensknøgler. Det ser meget voldsomt ud), osv. Det bliver spændene, men også en smule skræmmende for mig, som ikke har nogen erfaring med babyer – og da slet ikke nyfødte.
Jeg tror alt i alt, at vi ser frem til, at tilbringe den næste uge på neonatal afdelingen, inden vi skal videre til en post kirurgisk afdeling.
Hej Simone dejligt at følge dig og se du oplever noget. Stort knus til dig fra os . Svigermor og svigerfar
Tak fordi i følger med <3 Det er dejligt, at vide, at der er nogen derhjemme, som tænker på én :D Også masser af knus og kram til jer!