I går havde jeg det rigtig skidt :( … Jeg var virkelig deprimeret af en eller anden grund. Det nemmeste ved hele dagen var dog faktisk at være på arbejde. Der blev jeg faktisk lidt gladere, pga. mine søde kollegaer, og de venlige kunder der rent faktisk var der i går ^_^” … Men da jeg kom hjem havde jeg det skidt igen… Jeg lå og så programmet, Kontant, men end ikke dét kunne gøre mig i bedre humør. Jeg skrev lidt med Nicki, og han ringede da også, men af en eller anden grund gjorde det bare at jeg fik det langt værre. Jeg begyndte at få en smule ondt i maven, og kvalme, men det var ligesom ikke det som vejede mest i vægtskålen. Jeg prøvede at ligge mig til at sove. For ligesom at sove det onde ud. Der var jo ikke nogen bestemt grund til at jeg havde det så skidt – men det er nok en kulmination af en masse små ting. Jeg vågnede midt om natten med smerter i maven. Det var som om en sad og slog mig i maven. Det var rigtig forfærdeligt. Jeg prøvede at falde i søvn, men det tog flere timer før det lykkedes.
Resten af natten vågnede jeg en del gange med ondt i maven… Men det var ikke det værste. Jeg havde et konstant tilbagevendende mareridt om Nicki. I drømmen rejste jeg rigtig, rigtig langt for at se ham. Jeg brugte mange penge på rejsen, og måtte endda snyde mig over en bro man i drømmen, skulle betale for at krydse, fordi jeg ikke havde flere penge. Jeg når endelig frem til Nicki, men hans lejlighed er tom, selv om vi har aftalt vi skal ses. I drømmen har jeg fortalt ham at jeg har det rigtig skidt, og har brug for at være sammen med nogen, og at jeg er rigtig, rigtig bange (hvorfor ved jeg ikke). Jeg ringer til ham. Han siger han først kommer hjem klokken 21:00-22:00 tiden (og jeg ved af en eller anden grund at klokken er 10:00 om morgnen, så der er jo rigtig længe til 21:00-22:00 tiden) fordi han lige er gået i byen med to veninder. Jeg siger at det kan han ikke være bekendt, om han ikke godt vil komme hjem, men det gør ham hidsig, og så slutter samtalen. Jeg sidder hjemme i hans lejlighed og græder, og kan ikke finde ud af noget som helst. Af en eller anden grund ved jeg så pludselig at Nicki er mig utro med den ene pige (Det kan jeg åbenbart se, i mareridtet). Det gør mig vred og ked af det og jeg sender ham en sms hvor der står ‘JEG HADER DIG!’ i.
Pludselig er drømmen anderledes. Vi er stadig på den der mærkelige ø agtig ting… Men det er nærmest ét stort hus jeg går rundt i. Her er mange mennesker, men de er samlet i få rum, så der er rigtig mange tomme gange og sale. Jeg er nødt til at krydse under en kælder for ikke at blive opdaget af brovagten. Det er mørkt i kælderen og jeg er bange. Jeg ved at der er noget farligt i kælderen, og hvis jeg ikke kommer op, vil jeg blive opslugt af mørket. Men det er svært at gå nede i kælderen for der er intet lys overhovedet. Jeg når dog til sidst frem til enden, og i sidste øjeblik, inden jeg bliver ét med mørket, får jeg åbnet døren og lader et par lysstråler ind. I drømmen styrter jeg op af trappen, og når op i et rum hvor hele Nickis familie er. Pigen han har været mig utro med er der også. Jeg prøver at snakke til Nicki, men han gør mig til grin foran hele hans familie. Han går væk med sin mellemste bror. De kigger begge to hånligt på mig, som om jeg er et stykke affald. Jeg klamre mig til Nicki og vil tale med ham, men han bliver ved med at sige, at jeg jo hader ham, så det kan være lige meget. Jeg prøver en sidste gang at klamre mig til hans arm, men så bliver han rasende og slår mig. Jeg ser dem gå ind i et andet rum og spille playstation, fuldstændig upåvirket, mens jeg ligger på gulvet og tager mig til ansigtet hvor jeg blev slået.
I drømmen har jeg nu vandret længe rundt. Jeg har været i mange mærkelige rum, og modet er ved at slippe op. Jeg kommer til en bro, hvor der nedenunder er en masse jernflader, forskudt fra hinanden. Der er langt ned til bunden, og man kan ikke springe ned uden at smadre kroppen/hovedet imod de mange jernflader. Jeg overvejer i drømmen at springe, men i sidste øjeblik stopper jeg. Jeg vil ikke dø. I det jeg i drømmen skal til at vende mig om og gå, tager vinden fadt i mig, og jeg glider på den våde bro af træ, og falder ned i dybet.
… Her efter vågner jeg op af drømmen. Min mave gør ondt som aldrig før, og jeg har grædt. En uro i hele kroppen har lagt sig over mig, og jeg ryster. Jeg prøver at sove, for der er 20 minutter til at jeg skal op… Men jeg kan ikke. Både i frygt for mareridtet, men også fordi jeg har så forfærdeligt ondt i maven og kvalme.
Jeg endte med at måtte blive hjemme i dag. Jeg har det skidt, både fysisk og psykisk, og kan derfor ikke klare den fremlæggelse jeg skulle have været med til at lave i dag. Jeg havde ellers glædet mig til at præsenterer den hjemmeside vi har knoklet sådan med, men det kan desværre ikke blive til noget :( … Jeg er sikker på at jeg på alle måder nok skal få det bedre. Jeg har det allerede meget bedre psykisk. Jeg er ikke ked af det, og egentlig ikke så nedtrykt. Jeg har bare en uro i kroppen. Men min mave gør stadig super ondt, og min kvalme vil bare ikke forsvinde…
Det hjalp at skrive den forfærdelige drøm ned. Nu håber jeg ikke den forfølger mig mere. Jeg kan huske den i detaljer. Klart og tydeligt. Pueha.
