I dag har Lady været min hest igennem 13 år. Da jeg ikke ved hvornår Lady er født, har jeg af praktiske årsager også besluttet at denne dag tæller som hendes fødselsdag. Det betyder at Lady i dag fylder 20 år! Det er slet ikke til at forstå, at mit lille røde lyn, som jeg købte da hun kun var 7 år gammel, i dag er en moden dame på 20 år.
Vi har haft vores kampe. Vores op og nedture. Det har været hårdt, og da det var på sit værste tænkte jeg sommetider; Har jeg virkelig købt den rigtige hest? Kan jeg holde til det her? Er det for farligt? I dag ved jeg at det var hele besværet værd. Lady og jeg læser hinanden som en bog, den dag i dag. Vi har opnået så meget sammen, og jeg kan slet ikke forstille mig at være foruden hende.
Jeg må dog indrømme at Ladys “høje” alder er begyndt at bekymre mig. Det har ikke været en bekymring for mig før, for hun har altid været aktiv og frisk – men lige nu står hun stille, pga. min skade i benet, og som med mennesker, går ens funktionsniveau hurtigt ned af bakke, des ældre man er, når man pludselig bliver betydelig mere inaktiv end hidtil. Jeg har overvejet tanken om at få rekrutteret en part til hende i den periode jeg selv er skadet, men det er lettere sagt end gjort. Det har taget mig mange år, at få den “connection” med Lady som jeg har, og det er problematisk, for jeg har virkelig villet hende, og det har nok også gjort at jeg har været villig til at kæmpe vores kampe dag på dag, på dag, i alle de år. Det samme kan man ikke forvente af en evt. part – og jeg har da også erfaret at parter til Lady bare ikke går, fordi de bliver bange for hende.
Mit søde lille røde lyn er stædig, som jeg, så hun skal nok klare sig! Straks mit ben er blevet bedre, skal vi nok komme i gang med genoptræningen sammen.
