Browsed by
Kategori: Debat

Feminisme – kampen om ligestilling

Feminisme – kampen om ligestilling

I dag vil jeg skrive om noget jeg føler meget stærkt for, og det er feminisme, og herunder ligestilling. Min oplevelse er, at feminismen er blevet et mere individuelt/subjektivt begreb, end det måske var ved sin oprindelse. Feminismen er en ideologi som oprindelig blev brugt til at fremhæve kvindernes værdi i samfundet, samt afskaffe den tydelige diskriminering der var imod netop kvinderne, i et meget mandsdomineret samfund. Der er sket en del siden ideologien så lyset første gang. Kvinderne er kommet ud af hjemmet og på arbejdsmarkedet, der ses et fald i løngabet på arbejdsmarkedet (om end der fortsat er stor forskel!), der er flere kvinder i top lederstillinger, og der er en større procentdel af kvinder med en lang videregående uddannelse. Den positive udvikling er formentlig også en af grundene til at den feministiske ideologi er åben for flere fortolkninger og retninger end tidligere.

Jeg ser fortsat et samfund som behøver udvikling, og forbedringer, hvad angår ligestillingsproblematikken. Jeg ser fortsat et samfund hvor kvinder og mænd ikke er lige. Jeg er ikke af den overbevisning at kvinder skal privilegeres for at ligestilles med mænd. Vi skal ikke til at sætte kvoter for hvor mange kvinder der skal være ledere i offentlige- og private virksomheder. Vi skal ansætte på kvalifikationer – og er det ikke en kvinde der har evnerne til at udfylde den pågældende stilling, er det bare ærgerligt. At vores forestilling om, hvad en leder skal kunne, være og udstråle, måske er forvrænget til en forestilling om at kun en mand kan udfylde rollen, er selvfølgelig problematisk.

Min overbevisning er netop at vi skal se på roden til ligestillingsproblematikken; nemlig samfundets syn på køn, og roller. Hvis vi vil have et mere lige samfund for både mænd og kvinder, er vi nødt til at ændre på, hvordan vi ser på hinanden. Vi må gøre op med forestillingen om den sexede, submissive kvinderolle, og den maskuline, ledende forestilling vi har om en mand. Flere undersøgelser har vist at kvinder ofte er mere styret af bløde værdier, hvor mænd måske kan være mere kyniske i deres beslutningstagninger – men vi må også spørge os selv, er det et spørgsmål om genetik eller opvækst?

Kvinder lære stadig fra en ung alder af, at følelser ikke nødvendigvis er noget der skal pakkes ind. Piger må græde og være kede af det. Drenge må ikke. ’Rigtige mænd græder ikke’. Sikke en mantra, og i virkeligheden en stor problematik hvad angår mænds ligestilling.
Samtidig anerkender vi undertrykkende adfærd fra drenge/unge mænd, ved at sige ting som ’det er jo bare drengestreger’, eller ’det er bare fordi han kan lide dig’, når drenge i folkeskoleklasserne rykker i pigernes bh’er, eller knapper dem op som dril. Vi hjælper ikke ligefrem fremtidens unge mænd godt på vej, til at forstå grænser, og seksuelt krænkende adfærd, hvis vi i bund og grund bare griner af det når de er under 18 år.

Der kan ingen tvivl være om, at kvinder fortsat er meget udsatte hvad angår seksuelle krænkelser, hvilket stadig er en stor trussel imod ligestillingen. Dette er #metoo bølgen et helt klart udtryk for. Med et lille hashtag, er det virkelig blevet synliggjort i en helt ny skala hvor sygt vores samfund egentlig er, og hvor meget brug for forandringer der er. Man kan trygt lulle sig ind i troen om, at vi har nået vores ligestilling. At mænd og kvinder er fuldkommen lige. Eller modsat forsøge at overbevise os selv om at ligestilling er utopisk, fordi vi er forskellige. Det er dog den fejl vi ikke må gøre os! Der er noget vi kan gøre – og det starter hos os selv. Vores eget syn på kvinder, mænd, og kønsroller, må udvikle sig med samfundet. Vi må uddanne os selv om det, og vi må ikke mindst uddanne vores børn. Vi må sætte nogle skarpere grænser for dem, mens nogle andre barriere skal åbnes op.

Jeg tror på, at kampen fortsat er værd at kæmpe, men at det ikke længere ’blot’ er en kvindekamp; det er en kamp for både mænd og kvinder. En kamp for retten til at være den bløde mand, og den stålfaste kvinde, uden dette bryder med et ideal eller en forestilling om hvad der er normalitet.

The Stoning of Soraya M.

The Stoning of Soraya M.

The Stoning of Soraya M. En film fra 2008, som jeg dog først blev opmærksom på, for et par dage siden. Rene syntes den lød kedelig, da vi læste om den, og den røg derfor tilbage i gemmerne, da jeg første gang stødte på den, på Netflix. Den lød da også en smule langhåret – eller rettere, meget dyb, og med en handling, der formentlig krævede at man fulgte ret koncentreret med. I dag havde Rene så spilledag, med hans kammerat, og jeg bestemte mig derfor for, at se filmen alene… Og hvor blev jeg på alle måder imponeret, forarget, og trist helt ind til benet.

1722c7ce-861a-4857-a44c-2950d10b97f5

Sjældent (Læs: aldrig!), har jeg grædt så meget til en film, som jeg gjorde til denne. For det første omhandlede filmen et emne som på mange måder interesserer mig, og noget jeg advokerer stærkt imod, i alle situationer jeg kan komme til det (!!); Kvindeundertrykkelse. For det andet er skuespillet i filmen så overbevisende, at jeg næsten følte jeg var til stede, under de horrible scener, som udspillede sig. Sidst men ikke mindst var en væsentlig faktor i, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage, at denne film ikke alene er baseret på en sand historie, men at det rent faktisk er nogle kvinders skæbne. At den ‘virkelighed’, som kvinderne i filmen står overfor, reelt er mange kvinders virkelighed.

For kort at opsummere hvad filmen handler om, så handler den om Soraya. En kvinde fra Iran. Hendes ægtemand er blevet træt af hende, og han ønsker at ægte en 14-årig pige i stedet. Soraya, kan ikke gennemgå skilsmissen, da hun vil blive forladt med deres to døtre, og det ikke vil være muligt for hende at brødføde dem uden hendes mand. Hun bliver dermed et problem – et problem, som på den ene eller den anden måde må skaffes af vejen, hvilket viser sig at være forholdsvis nemt, i en mandsdomineret verden.

Filmen er ikke for sarte sjæle. Der er brutale scener heri, som rammer dybt i hjertet. Der er ikke lagt fingre i mellem. Der er ingen censurering af brutaliteten, som kvinder som Soraya, må stå ansigt til ansigt med. Det er netop dette der gør denne film så vigtig, og jeg vil opfordre alle til, at se den. Se den, og reflekterer over, om det virkelig er sådan en verden vi vil leve i!

Som en sidste lille sidebemærkning, vil jeg understrege, at trods filmen tager sit afsæt i Mellemøsten, og stening primært er noget vi hører om, herfra, er det vigtigt at huske på, at kvindeundertrykkelse er noget vi ser i hele verdenen i den ene eller anden form, og kun ved at italesætte det, og sætte fokus på det, kan vi begynde at gøre noget for at ændre det.

  • Min fine tallerkenrkke glder mig til at benet bliver godt
  • S gr jeg fra p 3 dejlige dages juleferie! Det
  • S er der lavet juledekorationer  juledekoration winteriscoming christmas christmasdecor
  • Mariska og jeg ordner lige boks mens vi troelige venter
  • Tidlig start i dag Hjemme kl 1030 fra stalden hvor
  • Elsker nr efterrsvejret arter sig og man kan ride afsted
  • Sknt at sidde ude i shorts om aftenen og kigge
  • Ferie ferie FERIE! Slap nu af du har friii og