Browsed by
Kategori: Film

Hannibal the canibal

Hannibal the canibal

Jeg har en meget hård arbejdsuge foran mig i næste uge (hvis mit ben ikke var så åndssvagt ville jeg ikke have tænkt min uge var så ‘slem’). Den kommer til at bestå af 1 aftenvagt, 1 dagvagt, og 4 nattevagter. Da mit ben stadig er inde i en lidt kritisk periode, har jeg været nødt til at passe lidt ekstra på det i weekenden. Jeg har kunne mærke at det har haft brug for ro – især taget i betragtning, at de tre dage jeg havde på arbejdet i sidste uge var hårde, selvom det var dagvagter, hvor jeg fik rigtig meget hjælp fra mine kollegaer (jeg var gruppeleder; den mindst fysisk krævende funktion). I denne uge er jeg på gangen i min aftenvagt (det værst tænkelige scenario for mit ben). Heldigvis har nattevagterne tilgengæld vist sig ofte at være de bedste for mit ben, og dem har jeg trods alt noget flere af i denne uge end min ene aftenvagt.

Under alle omstændigheder har overstående resulteret i en weekend som stort set kun er foregået på sofaen, så mit ben er så klar som muligt til at klare ugens arbejde. Selvom jeg ville foretrække at kunne bruge min weekend i fx. svømmehallen, eller i stalden (jeg har da også  haft en lille times tid i stalden i denne weekend, så jeg skal da ikke klage), har det ikke været en dårlig weekend her på sofaen. Rene og jeg har holdt Hannibal Lector film kavalkade!

Jeg elsker Hannibal filmene. Især den første. The Silence of the lambs. Filmen har det hele. Den har karakter som er fantastisk godt underbyggede – især Dr. Hannibal Lector (Anthony Hopkins) og Clarice Starling (Jodie Foster) – fantastisk brug af filmtekniske virkemidler, genialt lydspor som underbygger filmens suspence, og en god historie. Jeg har set den mange gange, men der er stadig små geniale detaljer i måden den er klippet på, som jeg ikke lagde mærke til sidst jeg så filmen.

Efterfølgeren, Hannibal, har aldrig haft den samme plads i mit filmhjerte, som den første. Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måde syntes at det er en decideret dårlig film. Den er spændene, og der er stadig gjort meget ud af både klipning, lydspor, og karaktererne. Det er bare ikke det samme når Clarice Starling ikke længere spilles af Jodie Foster. I Hannibal spilles Agent Starling af Julianne Moore, og selvom hun bestemt ikke gør et dårligt stykke arbejde, når hun bare desværre ikke Jodie Foster til sokkeholderne. Slet ikke. Jeg kan stadig godt lide filmen, men den vil aldrig kunne hamle op med sin forgænger – og ikke mindst efterfølger.

I tredje film tager vi et hop tilbage i tiden. Før agent Starling, var der en anden agent – agenten som fik Dr. Lector bag lås og slå – Will Graham (Edward Norton). I The Red Dragon, følger vi Will Grahams jagt på endnu en seriemorder, ‘The tooth fairy’, men FBI får endnu engang brug for Dr. Hannibal Lectors intelligens.

The Red Dragon har formået at bevare noget af stemningen fra den første film. Den er nemmere for mig at kunne lide end to’eren, ‘Hannibal’, da jeg ikke konstant kan lade mig forstyrre af ‘den forkerte Clarice’ – og så er Edward Norton bare en fantastisk skuespiller, der med lethed spiller rollen som den følsomme, men modige, agent Graham med stor overbevisning. Alligevel når ej heller tredje film, samme højder og intensitet som The silence of the lambs.

Jeg mangler stadig at se Hannibal Rising for at have fuldendt mit lille Hannibal marathon. Det er mange år siden jeg har set den fjerde film i serien om den berygtede kanibal, Hannibal Lector, så jeg glæder mig til at se den igen når jeg om lidt sætter den på tv’et. Jeg husker dog, at der er en grund at at den ikke er blevet afspillet herhjemme i samme grad som The Silence of the lambs.

6 dage på jobbet – og massere af fritid

6 dage på jobbet – og massere af fritid

Jeg har haft en helt fantastisk weekend. Rene og jeg havde besluttet at prioriterer hinanden i denne weekend og lave noget sammen. Mit ben bliver jo langsomt men (relativt) sikkert, bedre og bedre, og derfor kan jeg også mere og mere. I hverdagen er jeg meget forsigtig når jeg har fri, og er konstant bange for at gøre noget der overbelaster benet, og dermed måske kan resulterer i en sygedag fra arbejdet. Det har heldigvis lykkedes mig at passe ret godt på benet – men med det resultat at jeg faktisk ikke laver andet i min fritid end at ligge på sofaen. Det er på ingen måde sådan jeg har lyst til at leve mit liv, men jeg har følt mig nødsaget til det.

Kiloene er raslet på, musklerne er svundet ind, jeg bliver sløvere og hurtigere træt. Jeg har ikke lavet noget med Rene i uendelige tider, som har krævet jeg forlod lejligheden. Heldigvis havde jeg forlænget weekend i denne (fri lørdag, søndag, og i dag, mandag), hvilket har betydet at jeg har turde at prøve benet lidt mere af, da det max. ville betyde jeg skulle bruge min fridag, og ikke en arbejdsdag, på at ligge på sofaen hvis jeg overbelastede noget. Så Rene og jeg har faktisk ikke brugt ret meget tid i lejligheden i denne weekend!

Vi har kørt lidt rundt og set på nogle huse, og de områder de lå i, hvilket har resulteret i at vi nu har bestilt et par fremvisninger. Vi har været i stalden, og nusset med hestene, og jeg har for første gang hjulpet en lille smule med udmugningen (som dog fortsat er en for stor opgave for mig at klare). Desuden har vi også lavet lidt romantiske ting sammen; været ude og spise, været i biografen (og så, ‘A quiet place’), og nydt solen i min mors sommerhus’ have.

Nu tager jeg de næste 6 dage (3 dagvagter og 3 nattevagter), på jobbet, og forsøger at forlige mig med, at det nok betyder jeg er nødt til at bruge de næste mange dage på sofaen når jeg har fri – samtidig med at jeg glæder mig over at det betyder at jeg kun skal arbejde én dag i næste uge, og derfor får massere af tid til at forsøge mig med nye udfordringer i min fritid  igen.

The Stoning of Soraya M.

The Stoning of Soraya M.

The Stoning of Soraya M. En film fra 2008, som jeg dog først blev opmærksom på, for et par dage siden. Rene syntes den lød kedelig, da vi læste om den, og den røg derfor tilbage i gemmerne, da jeg første gang stødte på den, på Netflix. Den lød da også en smule langhåret – eller rettere, meget dyb, og med en handling, der formentlig krævede at man fulgte ret koncentreret med. I dag havde Rene så spilledag, med hans kammerat, og jeg bestemte mig derfor for, at se filmen alene… Og hvor blev jeg på alle måder imponeret, forarget, og trist helt ind til benet.

1722c7ce-861a-4857-a44c-2950d10b97f5

Sjældent (Læs: aldrig!), har jeg grædt så meget til en film, som jeg gjorde til denne. For det første omhandlede filmen et emne som på mange måder interesserer mig, og noget jeg advokerer stærkt imod, i alle situationer jeg kan komme til det (!!); Kvindeundertrykkelse. For det andet er skuespillet i filmen så overbevisende, at jeg næsten følte jeg var til stede, under de horrible scener, som udspillede sig. Sidst men ikke mindst var en væsentlig faktor i, at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage, at denne film ikke alene er baseret på en sand historie, men at det rent faktisk er nogle kvinders skæbne. At den ‘virkelighed’, som kvinderne i filmen står overfor, reelt er mange kvinders virkelighed.

For kort at opsummere hvad filmen handler om, så handler den om Soraya. En kvinde fra Iran. Hendes ægtemand er blevet træt af hende, og han ønsker at ægte en 14-årig pige i stedet. Soraya, kan ikke gennemgå skilsmissen, da hun vil blive forladt med deres to døtre, og det ikke vil være muligt for hende at brødføde dem uden hendes mand. Hun bliver dermed et problem – et problem, som på den ene eller den anden måde må skaffes af vejen, hvilket viser sig at være forholdsvis nemt, i en mandsdomineret verden.

Filmen er ikke for sarte sjæle. Der er brutale scener heri, som rammer dybt i hjertet. Der er ikke lagt fingre i mellem. Der er ingen censurering af brutaliteten, som kvinder som Soraya, må stå ansigt til ansigt med. Det er netop dette der gør denne film så vigtig, og jeg vil opfordre alle til, at se den. Se den, og reflekterer over, om det virkelig er sådan en verden vi vil leve i!

Som en sidste lille sidebemærkning, vil jeg understrege, at trods filmen tager sit afsæt i Mellemøsten, og stening primært er noget vi hører om, herfra, er det vigtigt at huske på, at kvindeundertrykkelse er noget vi ser i hele verdenen i den ene eller anden form, og kun ved at italesætte det, og sætte fokus på det, kan vi begynde at gøre noget for at ændre det.