Togtur -.-” || Selma og hans = Gude selskab || Genial weekend!

Endelig en eftermiddags blog, hva? ^__^ Klokken er nu 14:10, og jeg er på vej hjem fra KBH i toget. Og nej der er altså ikke et eller andet genialt internet her på – skriver i word og ligger det så ud på nettet når jeg er kommet hjem. Eller det vil sige, når jeg er kommet ud til Mikkel. Er først hjemme klokken 18.19, hvis der altså ikke kommer nogen komplikationer og forsinkelser. Så det må vi håbe, at der ikke kommer.

Hvis du er ”ny” på siden, og ikke har læst de andre blogs, så var jeg i KBH med min bedste veninde Selma. Vi boede på et vandrehjem som hed Danhostel. Vi boede på værelse med 3 andre piger. Alle sammen med andre nationalsprog. Den eneste vi nåede at snakke lidt med, var en super sød kvinde fra Kina. Hun virkede rigtig sød. Men vi kom hjem kl. 03.30 (Hvilket er meget tideligt i forhold til hvornår vi ellers plejer at komme hjem) om natten til værelset, og hun tog allerede af sted kl. 07:30. Ja jeg ved det, fordi jeg vågnede der, og snuppede et bad, og sagde farvel til hende. Selv skulle vi for resten allerede checke ud klokken 10 om morgnen. Men det var egentlig ikke så hårdt som jeg havde regnet med. Men Selma virkede nu lidt træt her til sidst, så jeg vil skyde på at hun nok sover i sit tog XD

I københavn, mødtes vi med Selmas fætter, Hans, inden vi tog i byen. Ja eller, vi tog alle tre i byen sammen. Det var super hyggeligt, og det ligger vidst til Selmas familie at være så søde, og imødekommende. Vi var først ude og spise på Chili. Chili er en burgerbar i KBH. Det var nice nok, for de har lidt deres eget koncept. Man vælger en burger på menukortet, og så får man udleveret en bolle med hvad kød man nu havde valgt til, og salat, osv. og ved siden af, to dimser, med 4 skåle i. I skålene er der så ketchup, mayo, chilisovs, og alt muligt andet, så man selv kan vælge hvad man vil have til pommes fritterne, og i burgeren. Det syntes jeg altså er smart nok.

Efter vi havde spist popcrowlede vi igennem KBH. Dvs. at vi gik fra bar til bar, og fik drinks. På Klaptræet fik vi nogle shots der hed Munke gift. Væsken var helt grøn, og så brændte det bare som ind i helvede da man drak det. Det var værrer end snaps! Har aldrig smagt noget så ulækkert! Føj! >.<” Men så er det prøvet, og så ved man at man aldrig nogensinde i sit liv skal prøve det igen. Haha.

Ca klokken 00:00 nåede vi frem til den egentlige destination. Mener stedet hedder Culture box eller sådan noget. Det var skide fedt. Bortset fra den første dj som var på. Kæft det var noget kedeligt musik han spillede. Normalt ville jeg nu aldrig nogensinde drømme om at lytte til sådan noget meningsløst techno pis, men det er altså møg fedt når man er i byen og skal danse. Tror heller ikke at det er sidste gang jeg tager til det, for stemningen der er bare super fedt. Næste gang det arrangementet finder sted er den 29 November. Ved ikke lige om jeg tager med netop dér, for jeg er lige inde i en pengesparings periode.

Mmm.. Det er nu dejligt at få hørt noget Three Days Grace, Alice Nine, An café, og LM.C, i stedet for det techno. Men jeg savner lidt My Chemical Romance, men har ikke noget her på min computer, for Sarah har stadig mine cd’er XD haha! Overvejer stærkt bare at få købt nogen til hende i fødselsdagsgave her den 20 Oktober. Hvilket minder mig om at jeg mangler, at få købt Maries fødselsdagsgave. Det er bare så svært at få fat i noget til hende, for det jeg havde fundet er allerede udsolgt -.-” Så må jo finde på noget nyt til hende. Hun kan også sagtens vente XD Haha! Er hun vant til!

Overvejer lidt at sætte mig til at se noget film. Har nemlig en masse med. Bare ingen asiatiske gysere -.-” kunne ikke nå at skaffe nogle nye, eftersom jeg selvfølgelig har set alle dem jeg har 1000 gange. Så jeg må nøjes med film som; Interview with the vampire, The devil wears Prada, Swordfish, and so on… Det er nok også fint, men glæder mig alligevel til at komme hjem og få noget netværk så jeg kan komme på AHM og se nogle gysere >:] Hvilket minder mig om at det var sødt at min far troede Naruto var en gyser, fordi det blev sendt kl. 00:00 på DR1 fornylig, og der under beskrivelsen står at det er uegnet for børn, og at den er uncutted. Ja altså: henvendt til små børn syntes jeg nu altså heller ikke ligefrem den er, men gyser >.<” hahaha! Men hvordan skulle han også vide bedre? Han ser jo ikke ligefrem anime.

Okay det var lige et par sidespor. Tilbage til ”fortællingen” om min tur. Her til morgen fik vi brunch på Høq’s, hold kæft det smagte dejligt. Mmm… Og vi havde også bare brug for noget at spise efter vores lille druktur. Vi fik brunch med Selmas moster, Anette, Anettes kæreste; Sisse, og deres søn, Albert. Kæft de var bare så søde alle sammen! Og damn, lille Albert var kær. Jeg er helt vild med Selmas Moster, hun er sku skide fin. Hun er sjov, og behagelig at være sammen med, og virker egentlig også meget intelligent.
Efter brunchen blev vi fulgt til bussen, hvor vi så kørte ind til hovedbanegården fra. Selma skulle med et tog klokken 13:30 og jeg skulle 13:50, så det var ikke så slemt at skulle stå tilbage alene i de små 20 minutter. Men var virkelig forvirret da toget kom, for i starten ville det ikke åbne dørene O_O jeg tænkte bare ”Oh fuck, noo! Jeg vil ikke være strandet i KBH!” Haha. Hvis jeg ikke var kommet med dét tog, ved jeg sku ikke hvad jeg havde gjort. Stået og skreget i panik? XD Var sku alene ved at dø af angst dengang jeg strandede i Aarhus, og det er endda endnu mindre, ja meget mindre, end KBH station. Men sådan gik det jo heldigvis ikke.

Gosh. Jeg skal arbejde mandag og tirsdag. Det gider jeg bare ikke. Jeg ved bare at der bliver mega tralvt, og jeg får max. Svært ved at få lavet mit matematik til tirsdag og onsdag. -.-” Men er der ikke noget at gøre ved; har brug for pengene. Men seriøst. Tirsdag bliver et mareridt, for det er den dag AAB og Manchester skal spille imod hinanden. Stress. Håber virkelig at jeg skal være i lobbyen hele dagen, for føler lidt at mit engelsk er lidt skrantet for tiden…

Jeg savner allerede Selma. Det er underligt man kan holde så meget af en person. Jeg tror aldrig jeg har følt jeg har så meget til fælles med en, og at jeg tør være mere end 110% ærlig over for. Hun er virkelig noget særligt. Og det fede ved det er næsten, at vi ikke hele tiden skal ”lave” noget. Vi kan godt ligge lige så stille og slappe af sammen. Men hey, det skal jeg slet ikke tænke på nu, for glæder mig på en underlig måde også lidt til i morgen. Nej det er klart nok ikke skolen eller arbejdet jeg glæder mig til, nej det er selvfølgelig at se Fannie, har jo ikke set hende hele weekenden. Det bliver godt at se hende igen. Vil også lige se om jeg ikke kan få tid til hende i løbet af ugen, for jeg må indrømme at jeg har forsømt hende på det groveste lige her på det sidste, men det er bare så svært at få tid til det hele.

Jeg vil stoppe min intetsigende talestrøm. Må i alle have god karma med jer resten af dagen q; Og være friske til i morgen alle sammen. ^__^ hehe. Nu ser vi om jeg overhovedet selv kan nå at blive ordentlig frisk. Tror jeg næppe. Men skal så vidt muligt tidligt i seng i aften. Tror faktisk jeg vil direkte hjem til Mikkel og sove der klokken 18:19…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top