I aften skal jeg fejre min 18 års fødseldag med min familie. Fylder rigtig 18 i morgen, men der er jeg ikke rigtig hjemme. Skal nemlig til teori. Mmm… Vi skal så ud og spise på Bones i dag. Tror det bliver rigtigt hyggeligt, men jeg er stadig lidt nervøs over det ^^”… Ikke fordi der er noget at være nervøs for. Men dén der evige frygt… Ikke tro eller fordom, men frygt for at der er noget som skulle gå galt, sidder stadig svagt i mig. Troen i at det hele nok skal gå godt er der 100%… Tror kun det er menneskeligt. Det er menneskeligt at frygte man mister det man holder af. Det kan man ikke ændre på. Tror langt fra at jeg er den eneste der har det sådan. Men jeg tror kun at det er sundt, at man har det sådan – bare man ikke lader frygten holde en tilbage. Jeg ser mig selv som værende stærk på det punkt. Jeg lader ikke frygten tage over, for jeg ved at dette er det rette. Noget vi alle sammen har ventet på i efterhånden 2 år. Noget som vi hele tiden har vidst. Et bånd der ikke kan brydes, men som der bare for en periode var knude på… Sådan ser jeg der nu… Vi har trukket en streg i sandet, og nu er der kun lys forude! Troen på det, får os frem af, og der er ikke noget jeg tror mere på end dette!… Jeg tror på fremtiden, og ikke fortiden… Heh… Ja… Der er nok ikke mange af jer der ude bag skærmen der fatter hvad jeg snakker om… ^^” Men… Det er helt fint… For det eneste I behøver at vide, er at i skal tro på fremtiden og hinanden… Se tilbage – men dvæl ikke ved fortiden. Anvend fortiden som et værktøj, der får jeg frem af, i stedet for tilbage. Det tog mig meget lang tid at indse dette, og det har ikke kostet mig andet end smerte at dvæle ved fortiden…
Jeg tror jeg er sentimental fordi jeg fylder 18 i morgen. Jeg føler mig ikke spor ældre, men det er lidt symbolsk. Jeg er lidt nervøs for hvad fremtiden skal bringe mig. Hvem er ikke det? Tænk… Symbolsk set, skal jeg nu give helt slip på barndommen. Da jeg var 13-14 år, troede jeg at jeg havde skaffet mig helt af vejen med den. Men jeg er klogere nu. Barndommen slipper man ikke af med i den alder… Man har ikke så meget at skulle have sagt. Man er stadig et barn… Skønt man måske ikke lige selv syntes man er det. I morgen bliver jeg 18. Jeg føler mig allerede gammel -.-” Haha… Ej… Selvfølgelig er jeg ikke det. Men… arg… Jeg ved sku ikke helt hvordan jeg føler omkring det her. Det er bare… Så uvirkeligt…Jeg tror uvirkeligt er ordet. Det rammer helt perfekt. Uvirkeligt og skræmmende.
Jeg har lige været i bad ^^” Rart at vide ikke? Og så har jeg lige vasket min ansigtsmaske af. Mit ansigt føles helt varmt og dejligt :D Den ansigtsmaske fra Matas er virkelig genial. Det er en ”dybdegående ansigtsmaske”. Mmm… Lækkert… Ja det er så min måde at skifte emne på! Haha! Well… Hvad har jeg ellers udrettet i dag? Jeg har ryddet op på mit værelse. Jeg vågende rimeligt sent i dag, så jeg er langt fra færdig, og jeg må indrømme at jeg ikke rigtig gider mere i dag. Nå ja… Så ødelagde jeg også lige eftermiddagen for en, ved min grådighed -.-” Jeg er virkelig et grådigt, ondt, ondt, ondt, ufølsomt menneske. min. 10 gange på en dag tænker jeg ”Hvorfor sagde jeg nu det?!”. Jeg siger hele tiden ting uden at tænke over at det såre folk. Ikke altid pga. det jeg siger, men den måde jeg siger det på ”/ Jeg føler mig misforstået, men jeg ved jo godt at det er min egen skyld. Det er mig der gør fejlen gang på gang… Og jeg ender altid ud med at komme krybende tilbage, fordi jeg føler mig skyldig og ond. Men man bliver ikke et bedre menneske bare fordi man kan sige undskyld. Det hele handler jo om at rette op på de fejl man gør, og lade være med at gentage dem gang på gang. Ja flot… Jeg kan sige undskyld… Og jeg siger det endda for ofte… Men jeg kan ikke rette op på de fejl jeg konstant begår. Jeg ved godt at man siger ”ingen er perfekte”… Men jeg er da så langt fra perfekt som man overhovedet kan komme. Jeg er ikke sød, ikke pæn… Jeg er grådig. Tænk at skulle indrømme det overfor sig selv. Jeg får altid af vide at jeg bare vil have og ingenting give. Og jeg må indrømme at jeg er begyndt at tro på det. Hvordan kan man være så forfærdeligt blind?! Jeg har altid set mig selv som værende nogenlunde storsindet, og åben, og endda medfølende. Men jeg er lige stik modsat. Blind…
Mmm… Jeg gider ikke snakke mere om det. Måske jeg skulle snakke om hvad jeg mere har lavet i dag… Jeg har syet et par sko om? O_o Ja… Du læste rigtigt… Syet et par sko om… Jeg har et par meget gamle stilettet. Nogen af de første jeg nogensinde har købt. På dem var der nogle stropper til omkring anklerne. Dem har jeg pillet af. Så har jeg et par forholdsvis nye sko, som jeg har købt, brugt på nettet. Jeg kan bare ikke gå i dem, fordi jeg mangler en støtte om anklerne. Så dem har jeg syet remmene på :D Wuhu! De er blevet rigtig pæne. Det er nok de flotteste sko jeg overhovedet har. De har sådan en stor sløjfe på hælen. Virkelig flot.
Tjoo… Så har jeg hørt den samme sang ca. 180 gange i dag. Ved ikke lige hvad der sker, men jeg har sådan et eller andet Evanescens flip Ô_o Det er i hvert fald sangen The last song I’m wasting on you. Den er så smuk. Elsker virkelig teksten. Den er smuk… Nyd den, for jeg poster den lige til jer…
