I dag vil jeg ikke betegne det stykke tekst jeg udformer, som et blog. Jeg vil ikke sidde og ævle om hvad jeg har lavet i dag. Jeg vil blot lige hurtigt understrege at det gik rigtigt vellykket i går, og at jeg også har haft en vellykket fødselsdag i dag (skønt jeg ikke rigtig har været hjemme). Jeg var kort lidt trist efter teori (klokken 21.15) over jeg slet ikke havde været hjemme og nyde at jeg havde fødselsdag, udover i morges… men… Da jeg så kom hjem havde min mor bagt kage, lavet kaffe, og i det hele taget gjort det rigtigt hyggeligt. Det gjorde mig bare så lykkelig og rørt. Jeg har stadig helt tåre i øjne. Hvor var det smukt gjort af hende. Jeg havde ikke engang fortalt hende hvad jeg følte. Hun gjorde bare min dag så helt fantastisk…

Til min pointe med hvad i dags blog skal være. Det skal være en tak. En tak til alle jer, som har støttet mig i enten en længere eller kortere periode. Tak til jer som kæmper for at hver dag skal blive en god dag for mig. Jer som bekymre sig om mig, og jer som forsøger at forstå mig. Tak til jer som kan overse mine mangler og fejl, og tak til jer som udpeger disse, og hjælper mig af med dem… Det har en enorm betydning for mig, at der er så mange der ude i verden som kan rumme mig. Nogengange overrasker det mig, hvor mange der egentlig betyder noget for mig… I er fantastike… Og forhåbentlig ved i godt selv hvem det er, at jeg snakker om…

Sidst men ikke mindst har jeg et par tak, som blot er i andledning af min fødselsdag… Here we go… Tak til jer som har skrevet hilsner i min gæstebog og/eller på facebook. Tak til jer som har sendt mig en sms, eller et kort. Tak til jer som er kommet med gaver til mig. Tak til jer som har tænkt på mig. Og tak til Miissy som lavede et hel blogindlæg til ære for mig :D Hahaha! Hvor var det skønherligt at se… Jeg fik helt et chock da jeg så et billede af Microcuts layout ^^, men endnu engang i dag, blev jeg rigtig glad og rørt…. Hov… Tak til jer (det er så dig og du ved selv hvem du er >:] hahaha ) som ringede og sang fødselsdagssang i morges… Hahaha…

Jeg tror jeg fik sagt tak der… Der er selvfølgelig så meget mere at takke jer alle for. Men mit sidste tak… Vil jeg give til min mor. Min mor kan være lige så stædig og tvær som mig… Men inderst inde, ved jeg at denne dag næsten har været mere vigtig for hende end for mig, for jeg VED at hun har ønsket at give mig en af de bedste dage i mit liv… Sådan er hun. Hun har stået med feber i dag og bagt en kage, for at gøre mig glad. Så heldig er der ikke mange der er. For nogle år tilbage mistede jeg fuldstændig troen på at jul og fødselsdag var noget godt. Af nogle grunde følte jeg kun smerte ved at fejre disse to højtider – Men min mor fik altid tørret tårene bort, og reddet det hele… Så… Tak mor…