… Træthed… Undervisningen for i dag er heldigvis færdig. Nu skal vi bare lave budgetterne færdige, printe ud, og afleverer omkring klokken 14:00… Derefter skal jeg hjem, klæde om, og så videre på arbejde… Buhu… Ej jeg var bare seriøst ved at falde i søvn i mens vi blev undervist i budgettering. Det var satme også kedeligt. Men overni det, så havde jeg altså også bare super, mega svært ved at komme op i morges. Nicki skulle heldigvis også op her til morgen. Så er det altid lidt mere overskueligt at komme op samtidig (mest fordi han så ikke kan holde mig nede i sengen, så jeg rent fysisk faktisk ikke kan komme ud af sengen om morgnen XD den satan!). Men… Nu skal jeg så vende mig til at falde i søvn alene igen. Nicki har jo været her de sidste par dage, og nu skal vi så ikke ses før fredag. Det bliver nok rart nok med noget alene tid hver i sær, så vi kan fordybe os i vores skoleopgaver, men det er bare så svært at sove alene når man vender sig til at der altid ligger et varmt væsen ved siden af en ^_^” …
Egentlig er i dag en af de dage som mest af alt skal overståes. Resten af ugen ser ikke så slem ud. Den ser faktisk helt nem ud… Eller… Ja jeg har faktisk ikke helt overblik over ugens opgaver. Men jeg går ud fra at den er overskuelig. Men jeg glæder mig helt vildt til weekenden! :D Ej lad mig nu lige komme lidt ind på en lille ugeplan… Det er også ved at være længe siden jeg har lavet sådan en. Hæng på, nu kommer der formentlig en masse tekst!
Tirsdag: Ja det er jo i dag. Jeg er allerede i skole, og her skal jeg være til omkring klokken 14:00. Dagens arbejde består som sagt i at lave et projekt budget (som vi næsten allerede er færdige med), og ellers få printet vores ting ud, så vi kan afleverer det. Denne gang syntes jeg det har været et kedeligt projektforløb. Men tror mest det er fordi det ikke har omhandlet hjemmesider XD Haha! Det er jo dér min interesse ligger.
Efter skole skal jeg som sagt på arbejde. Det skal jeg være fra 15:45 til til 20:15. Jeg er slet ikke i humør til arbejde i dag, men tirsdagene er altid gode. Hen imod aften er der altid stille og roligt, så jeg kan bare chille. Arbejdsteamet jeg er sammen med tirsdag er blevet lavet en del om, så der er jo også nogle nye kasseassistenter jeg kan sidde og lære at kende ^_^
Det er heldigvis så nemt at jeg har pizzarester der hjemme som jeg kan spise, så jeg ikke behøver at lave mad i aften, så når jeg ca. er hjemme klokken 21:00 i aften, kan jeg bare sætte mig direkte ind foran tvet med et stykke pizza og se Brokeback Mountain klokken 21:00, eller Kontant klokken 21:25… Jeg kan allerede mærke nu at det nok bliver Kontant. Jeg elsker at se Kontant XD Er sådan en gammel kælling af sind… Og så vil jeg ende ud med at gå tidligt i seng.
Onsdag: Ja har faktisk inviteret min mutter op til mig og sove onsdag eller torsdag, netop fordi jeg ikke har nogle yderligere planer de to dage. Men jeg har ikke hørt fra hende, og jeg tror ikke at hun kan, desværre. Det kunne nu ellers have rigtig hyggeligt, og det er lang tid siden hende og jeg har haft en dag, eller bare nogle timer, alene sammen. Nicki og jeg var jo lige oppe hos dem søndag, og det var super hyggeligt, men det er aldrig det samme som at have lidt alene tid sammen :). Nu nærmer vi os også snart efterårsferien, og det var engang min mors og mins alene tid sammen :’D Det var bare en af de bedste uger på hele året. Vi plejede at være i Berlin. Simpelthen det hyggeligste. Vi plejede at shoppe, og spise ude hver dag ^_^
I skolen skal jeg onsdag fremlægge. Jeg føler ikke for at fremlægge ._.” … Men det kan jeg jo blive nødt til. Jeg svigter i hvert fald ikke min gruppe. Men jeg er bare ikke helt sikker på hvad fanden vi sådan lige skal sige osv… Hmm… Det skal vi også lige nå at snakke om i dag (tirsdag). Men vi har sent fri onsdag pga. alle fremlæggelserne, så jeg er nok også godt træt når jeg kommer hjem fra skole onsdag. Jeg tror dog alligevel at jeg får taget mig sammen til at bruge dagen på at rydde op osv… Jeg skal også lige have ordnet en dum opvask… Igen… Den er dog ikke særlig stor, heldigvis da XD
Torsdag: Tjo. I skolen skal vi begynde på et nyt tema. Flash. Pueha… Har prøvet at lære flash før… Det gik ikke… Så det er et af de temaer jeg virkelig brænder for at lære, men som jeg virkelig også må indrømme, bliver mega, mega svært for mig. Derfor skal jeg prøve at holde mega fokus under undervisningen… Tilgengæld har vi hele dagen til det, og der er ikke noget projekt over hovedet endnu på dette tidspunkt i forløbet.
… Ellers så har jeg faktisk helliget torsdag til selvpleje og hygge! :D Og tag mig for fanden da på ordet! Torsdag vil jeg slappe af med ansigtsmaske, tage et langt bad, plukke øjenbryn, pleje håret, læse lidt i en bog, måske se en eller anden japansk serie. Ja altså torsdag skal bare være i nydelsens tegn. Og så vil jeg gå tidligt i seng så jeg er udhvilet og frisk til fredag.
Fredag: Ja i skolen skal jeg jo så videre med det dersens flash! >.<” Hihi… Andet ved jeg sådan set ikke. Og jeg er også lidt ligeglad, for jeg tænker KUN på weekend. Jeg har endelig en lille weekend helt uden arbejde, så fredag efter skole tager jeg op til Nicki. Han skulle gerne have fået Naruto Shippuden: Ultimate Ninja Storm 2 til den tid! :’D Det vil sige at der bare skal gaaaames for sygt… Det bliver helt vildt sjovt, og jeg tror vi begge to har glædet os i lang tid… Vi vil bare to vidt forskellige ting. Jeg vil gerne at vi sidder og skiftes til at spille storymode, og han vil bare gerne spille imod hinanden. Det er klart han vil det… For jeg kan ikke finde ud af at styre spillet, da jeg ikke får tid til at øve mig som han gør… Jeg har jo ikke en PS3, og det har han… Og han har også Naruto Shippuden: Ultimate Ninja Storm, og det styres jo på samme måde… Så damn ham XD … Så det ender nok ud med at jeg sidder og slapper af og spiller Sims eller sådan noget, og så kan han få lov til at sidde for sig selv XD Haha!
Lørdag: Lørdag står på lige så meget hygge som om fredagen :) … Ja der er faktisk ikke mere at sige om dét. Jeg gider ikke ligge en masse planer for lørdagen, for den syntes jeg næsten skal tages som den kommer. Årh det bliver bare den bedste weekend længe! :’D
Søndag: Den er lidt uklar indtil videre… Men jeg ved at jeg skal hjem til de gamle om eftermiddagen, for de tager afsted til Tyskland. Jeg tror de skulle til Berlin? I hvert fald skal jeg passe dyrene indtil torsdag. Jeg må faktisk indrømme at jeg glæder mig lidt ^_^” … Jeg glæder mig til at få noget tid sammen med Lady (min hest). Jeg har lyst til at komme ud og ride, strigle hende, og i det hele taget bare have lidt med hestene at gøre igen. Min interesse har været udbrændt længe… Men nu har jeg lyst igen :’D Det bliver godt! … Jeg kan faktisk godt lide at være det ude på landet :) …
Jeg sagde jo der kom en masse ævl ^_^” Men jeg må hellere stoppe her. Skal igang med forsiden til vores synopsis -.-” baah… Haha… Ej jeg skal vel lave lidt når jeg alligevel er i skole, ikke? … Men blev faktisk helt vildt glad af at skrive en dejlig lang blog igen :D