SÅ vigtigt! Så vigtigt!

Jeg tager mig lige en lille pause, fra at læse om kulhydrater, i biokemi. Min hjerne er allerede total over belastet, og jeg har kun læst siden klokken 07:30… Derfor syntes jeg, at det var meget godt med en lille pause. Men jeg har stadig meget at læse. Jeg mangler stadig at komme forbi følgende emner i biokemi: fedtstoffer, vitaminer, mineraler, og blodet. Derefter skal jeg læse op på emnerne: gruppeprocesser, sygeplejerskens virksomhedsområde, patientologi, forebygge brand på sygehus, sygepleje – fag og profession, omsorgsfuld kundebaseret sygeplejepraksis, håndhygiejne og uniformshygiejne, evidensbaseret sygepleje, PICO-modellen, reflektion, læringsstile, sygepleje til patienten med respirationsproblmer, forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden, og sidst men ikke mindst kvalitativ og kvantitativ forskning, i faget sygepleje… Var der nogen som sagde ingen fritid? Det tror jeg nok lige XD

Men det er også derfor det er så vigtigt det der skete i går! Jeg kan nemlig glæde mig længe over det, og det hjælper mig, når jeg sidder her og læser til eksamen. Jeg kan glæde mig over, at selv hvis jeg dumper, så har jeg en masse ting her i livet, som jeg kan glæde mig over! Her skal blandt andet nævne mine heste! For det er netop på grund af en af dem, jeg er så glad lige nu. Det er nemlig på grund af Largo.

Det er sådan at Largo efterhånden har haft rytter oppe at ligge på ryggen af ham, et par gange. Han har taget det i stiv arm. Nu er vi nået så langt, at han har skridtet rundt med en rytter siddene på ryggen af ham, to gange! Og han trives bare med det! Det er så lækkert at se en hest, som afslappet sænker hovedet, og smasker veltilpas. Han er opmærksom på “rytteren”, og er allerede begyndt at få en fornemmelse af hvad stopsignalet, og startsignalet fra ryggen af, indebærer.

(Jeg vil gerne på forhånd beklage kvaliteten af billederne – mobilen blev bare lige hurtigt trukket op af lommen, for at få snuppet et par billeder. Desuden var vejret ikke tip-top, og det regnede en smule. Men derfor glæder billederne mig alligevel ufattelig meget)