I søndags fik jeg brugt lidt af den viden jeg har, fra at læse til sygeplejerske. Jeg oplevede nemlig at et medmenneske faldt om i bussen. Jeg var på vej ud til min mor, sammen med min storebror. To unge mænd står i midten af bussen og pjatter lidt. Vi stopper ved et busstoppested. Jeg sidder og kigger ud af vinduet, men hører et kæmpe ‘bump’. Først kan jeg ikke lige finde ud af hvad der sker, men da den ene unge mænd, står og siger “Lars? Laars?” i retningen af gulvet, går det op for mig, at bumpet jeg hørte kom fra den ene unge mand, som nu åbenbart lå på gulvet. Jeg kunne ikke se ham, men rejste mig straks, og fik min storebror viftet af vejen så jeg kunne komme ud af sæderækken, og ned til personen på gulvet.
Da jeg kommer ned til ham er han helt væk. Jeg rusker hårdt i ham, og kalder hans navn. Jeg er klar på at skulle udøve hjertemassage, men til min glæde ser jeg kort efter at hans brystkasse bevæger sig, og han åbner fortumlet øjnene. Han er usammenhængende, men jeg får spurgt om han har sukkersyge. Det har han ikke. Jeg spørger om han har det varmt, og det siger han ja til. Jeg mærker på ham, og kan mærke at han er ufattelig varm, og sveden begynder nu også at pible frem. Jeg råber ud i bussen, om der er nogen som har noget at drikke. Der står en ung dreng ved siden af med en cola, og jeg skal lige til at rykke den ud af hans hånd selv om han ikke tilbyder mig den, da buschaufføren kommer løbende med vand. Jeg giver den unge mand vand, og brætter hans bukseben op. Allerede da han får lidt vand kommer han til sig selv. Jeg forsøger at køle ham ned ved at vifte frisk luft på ham med et blad, og ‘beordre’ ham til at drikke hvad han kan af vandet.
Kort tid efter har han det godt igen, og er på benene. Resten af turen i bussen, mærkede man ikke mere til at han havde haft det dårligt pga. varmen.
Hvor er det dejligt at opleve at man rent faktisk gør noget når man står i en sådan situation (Det ved man jo ikke før man har prøvet det)! Der var ikke andre der kom til min hjælp, udover chaufføren som kom med vand (hvilke var en stor hjælp!). Selv den unge mands ven, frøs fuldkommen, og var tydeligvis handlingslammet. Men bedst af alt, kom den unge mand heldigvis ikke til skade ved faldet, og var hurtigt ved sig selv igen.
Så fik man jo også lige dét søndagsdrama.
Sådan! God taklet af dig og chaufføren :)
Tak søde :D
Du er skisme en super klog person! Dejligt at vide at i hvert fald et menneske kan træde til og hjælpe dem der har brug for hjælp !
All of the awards til dig!
Haha ^^” ej klog vil jeg nu ikke sige jeg er. Men det er dejligt at vide at man rent faktisk kan gøre noget for at hjælpe andre :)
Godt gået! Er godt, at han kom til sig selv!
Ja jeg er også bare glad for at han ikke kom til skade! Han kunne jo have slået hul i hovedet eller sådan noget da han faldt O.O
Sikke en forskrækkelse men dejligt at du kunne bruges.. ;)
Skønt at han kom sig hurtig..
Men hvor er mennesker dog tarvelige at de ikke hjælper mere.. Jeg kan godt ind imellem bliver ret chokeret over hvor lidt folk gider ofre sig for andre mennesker..
De kunne lære noget af dig.
Krammer <3
Jeg kan også blive chokeret ofte, over folks mangel på lyst eller evne til at hjælpe. Jeg blev engang ramt af en bus, og væltede på cykel, men ingen kom Og hjalp mig selv om jeg faktisk havde slået mig ret meget.
Men jeg tror i dette tilfælde at det var fordi folk kunne mærke at jeg ret hurtigt fik styr på situationen, og det faktum at folk ikke handlede med det samme var nok fordi de var bange for at gøre noget forkert. Men jeg ved det jo selvfølgelig ikke ^^
Ubehagelig overraskelse, men det er da rart at finde ud af at man ikke fryser i chok, i sådanne situationer. Jeg må indrømme, at jeg ikke er sikker på jeg ville have husket/tænkt over hvad man så kunne gøre, hvis ikke det var hjertet den var gal med. Vi har haft kort om hedeslag i forbindelse med spejder – men om jeg ville huske det i panikken? Det ved jeg ikke.
Jeg tror det er problemet med de fleste mennesker. At man panikker og pludselig ikke aner hvad man skal gøre. Jeg tvivler på (og håber selvfølgelig ikke) at det er folk der vitterligt ikke ville hjælpe, som i, folk der ville modsætte sig… hvis nu fx. Cola-Duden havde modsatsig og sloges om sin flaske, i det tilfælde at du rent faktisk skulle have revet den fra ham.
Og så giver jeg generelt ikke meget for hjernen på folk, når de står i en bus. Ellers ville vi ikke have så mange tilfælde af halve busser der må køre og folk der må efterlades, fordi den eller anden trunte er bange for ikke at komme af bussen, og derfor ikke hører efter når der bliver sagt man skal rygge ned.. Suk.
Men godt at høre, at han blev nogenlunde okay igen. Og sejt at du kunne bruge af de kompetencer du har lært :)
Faktisk har vi intet lært om hedeslag endnu ^^ men jeg brugte den viden jeg efterhånden har fået om kroppens fysiologi til at regne ud hvad jeg måtte gøre – så det er da slet ikke sikkert at jeg ikke ville have været gået i panik også, hvis jeg ikke havde den viden. Det ved man jo aldrig.
Men jeg tror at du har ret i at det ikke er fordi folk ikke VIL hjælpe – enten går de nok i panik eller også er de nok bange for at gøre noget forkert. Det kan da også være svært at gennemskue om man kommer til at være i vejen eller om man rent faktisk kan være til en eller anden form for hjælp.
Og nej. Der er nok en del der ligger hjernen udenfor, når de tager bussen ;) hehe.