Kan det virkelig være så svært, at give plads i bussen? I formiddags da jeg kørte ud i stalden, i bussen, troede jeg der var mange mennesker – for der var ingen ledige pladser. Ved endnu et skøn, gik det op for mig at der var masser af plads i bussen… Alle sad bare og fyldte to sæder.
Jeg måtte pænt bede en pige, bag i bussen, rykke ind på det inderste sæde så jeg også kunne sidde ned. Der var nemlig ingen som flyttede sig af sig selv. I hele bussen var der kun ét sted hvor der reelt sad to ved siden af hinanden.
Nu tænker du måske – unge mennesker nu til dags! Det tænkte jeg også først. Men 85% af bussens passagerer var 50+. Selv da der kom en kvinde ind med rolater, var der ingen som i det mindste bare lige rykkede ind på det inderste sæde, og jeg måtte igen ned og kommandere en til at rykke ind, så den gangbesværede kvinde kunne sidde ned.
Så tænkt over det! Man kan da være uheldig at komme til at sidde ved siden af en, som ikke dufter for dejligt eller fylder lidt for meget – og ja det er da rarest at have en masse plads, helt for sig selv – men så er det altså heller ikke værre at sidde ved siden af en anden i bussen! Mit budskab er vel bare; Så giv dog plads til andre i bussen!
Men hvorfor skulle man sidde ved siden af en fremmed, hvis man kan undgå det? Hvis jeg kommer ind i en bus med masser af tomme “to sæder” sæder, så sætter jeg mig da dér i stedet for ved siden af en eller anden tilfældig. Og kommer der så én der vil sidde ved siden af mig, enten fordi vedkommende åbenbart gerne vil sidde ved siden af en fremmed eller fordi der ikke er flere tomme “to sæder”, ja så kan vedkommende da fint sætte sig. Og hvis ikke man lige opdager vedkommende fordi man halvsover, kigger ud af vinduet, skriver på telefonen/whatever (en undersøgelse for nylig viste at ret mange procent af offentlige transportkørere faktisk brugte transporttiden til alt andet end at være vildt opmærksom på sine medpassagerer hele tiden) så ER det jo ikke værre end at de fleste mennesker heldigvis er i stand til at åbne munden og sige “Undskyld må jeg sidder dér?” – Hvilket jo kun er nødvendigt hvis sædet er taske-opbevaring eller man skal ind på det inderste sæde.
Jeg sidder altid på det inderste sæde, så hvis jeg sidder med tasken på skødet kan folk sætte sig på det yderste hvis de vil. Hvis min taske står dér (hvilket den sommetider har gjort på vej til/fra studiet fordi den så vejer tre tons!) så flytter jeg den hvis jeg holder øje med påstigende passagerer. Og skulle det ske at jeg falder i staver eller lige er optaget, ja, så har jeg da flere gange hørt på en “Undskyld kan jeg sidde her?” og dermed flyttet min taske. Ja, vi skal give plads til hinanden – Men det skader jo heller ikke at man evt. selv åbner munden og beder om pladsen, hvis ikke folk lige opdager én. :)
Det er jeg bestemt ikke uenig i. Som jeg også skriver, kan jeg da også sagtens forstå at det er rarest at sidde for sig selv – det fortrækker jeg da også. Men jeg kan helt ærligt ikke forstå at man sætter sig på det yderste sæde. Det er bare så unødvendigt. Det er jo desværre ikke alle der tør åbne munden, og føle at man ulejliger andre. For mig selv er det ikke noget problem, men for den gangbesværede kvinde som steg ind i bussen var det tydeligvis ikke en mulighed.
Selvfølgelig er det fair nok hvis man ikke opdager andre passagerer, men hvis man ved at man har tendens til ikke at gøre det, så forstår jeg ikke hvorfor man ikke bare sætter sig ind så andre kan komme til fra starten af? Jeg kan da også godt finde på at bruge sædet ved siden af, til min taske, men ser jeg at der bliver trængt med pladser (hvilket jeg altså holder øje med, når jeg har besluttet mig for at kapre to sæder), så flytter jeg også min taske over på mit skød.
Men situationen var altså en anden end den du beskriver, i dag. Alle passageren stort set var ældre, og havde opmærksomhed på døren ind i bussen. Om de så i virkeligheden sad og halv sov inde bag øjnene kan jeg selvfølgelig ikke sige, men ingen var optaget af avisen, telefonen, eller andet.
Jeg forstår så generelt ikke folk der vil sidde på det yderste sæde. Jeg FORSTÅR det simpelthen ikke. :p Jeg hader den plads som et ondt år og vil faktisk hellere stå end sidde dér. Man sidder altid kun på sædet med en halv balle (føles det som) og folk vader ind i én fordi midtergangen er så smal at det ikke er alle der kan være der – Slet ikke folk med lidt på sidebenene eller kvinder med en håndtaske. Jesus Kristus, det er jo decideret livsfarligt at sidde yderst af og til. :S
Her hvor jeg bor sætter de ældre sig også altid yderst (hvor de yngre som regel sidder inderst) men til gengæld synes jeg de plejer at være gode til at give plads til hinanden, de ældre. Jeg oplever tit ældre gøre plads til hinanden og ende med at skvadre i én undelighed i bussen. Sjovt nok har jeg også flere gange oplevet en ældre (typisk dame) der giver en yngre person et større fur fordi vedkommende formastede sig til at spørge om hun ville have sædet, for SÅ gammel var hun heller ikke! O_o Ja, det er sgu ikke nemt at være ung i dag og prøve at tage hensyn til alderdommen. Ikke her i København i hvert fald, for der bliver ældre mennesker åbenbart aldrig gamle nok til at have brug for et sæde med mindre de kan sidde ved siden af en anden ældre person. :P
Ej jeg har slet ikke fået den reaktion fra ældre mennesker. De plejer altid at blive ellevilde og glade når man giver dem deres plads her. Måske en kulturforskel fra København til Aalborg? Meget sjovt er det da i hvert fald at der er så stor forskel! Men de gør det da heller ikke nemmere for jer så! Haha!
Altså jeg sætter ALTID min taske på sædet ved siden af, hvis det er muligt. ALTID. :-)
Jeg fjerner den først, når jeg kan se, at at der ikke er flere “to-sæders”-pladser ledige (ok mærkeligt ord), så folk skal sidde sammen.
I bybusserne i Aalborg kan jeg dog indimellem finde på at have tasken på skødet, til at starte med, hvis jeg ved der kommer mange med bussen. :-)
Jeg sidder ALTID ud mod vinduet (er det dét, I kalder indvendige sæde? For mig er det udvendige. :-D ). Og jeg tror stort set altid jeg er opmærksom på de andre passagerer, ihvertfald i grove træk – medmindre jeg lige tjekker en sms o.lign., eller hvis jeg sover. :-)
Jeg syntes også det er fint at man kan bruge sædet ved siden af til sin taske, når der er masser af plads. Det gør jeg da også sommetider. Det er jo rart ikke at sidde med en 80 kg tung skoletaske i skødet, hvis man nu engang kan undvære det. Men jeg prøver samtidig på, altid at tage tasken op på mit skød igen, hvis der ikke er flere pladser – også selv hvis der er andre som sidder med deres tasker på sædet ved siden af, for hvorfor skulle det ikke være mig der skulle give plads?
…Og så ryk NED i bussen. Hold op hor er det bare træls, at folk absolut skal stå i forreste del. Jeg skulle hjem fra byen forleden, og folk stod bare i en prop nede foran. Der var stadig ledige pladser nede bagi. Det gør det altså svært som påstigende passager, at komme ned til de ledige sæder, når folk insisterer på, at stå oppe foran og fylde! Om jeg forstår det…
Hahaha! Nej der er bare rigtig mange ting man ikke altid forstår! Jeg må indrømme at jeg også har skulle tage mig selv i, ikke at skulle stå der i midterstykket af bussen når der ikke er flere sæder, og i stedet rykke helt ned i den smalle gang. Alt andet er jo utrolig upraktisk.