Det har virkelig været dejligt at være tilbage på jobbet igen. Selvfølgelig er det også hyggeligt at se mine kollegaer, fra Føtex igen, men jeg får altså et helt andet sus, når jeg er på arbejde på sygehuset. Ja; og sådan skal det jo også helst være, for det er formentlig hér (eller en lign. setting), jeg skal spændere resten af mit arbejdsliv, fremadrettet.
Selv når det er hårdt, og man har travlt, føler jeg virkelig at det betyder noget, at jeg er på arbejde, og jeg kan bidrage med noget unikt, ligesom alle de andre som er på arbejde. Det kan godt være, at vi som sygeplejersker (eller vikar på sosu niveau, som jeg er nu) ikke får den fedeste løn i verden (som vi dog burde!), men vi får så meget andet rent menneskeligt, for hvordan kan man andet, når man i sit job møder mennesker i samme situation som vi gør? Jeg kan mærke at jeg har fundet min helt rigtige skuffe, og jeg kan sagtens se mig i faget de næste mange år. Jeg lader mig ikke skræmme af ringe løn, eller barske arbejdsvilkår når det kommer til opgavemængde sammenlignet med hvad tid man har at gøre det på. Jeg glæder mig til at blive sygeplejerske til januar.
