I forgårs (d.19/1) var det 2 år siden at jeg forsvarede, bestod, og dermed opnåede min bachelor i sygepleje. Om 11 dage har jeg 2 års jubilæum på mit arbejde, som fastansat sygeplejerske. Det er ikke til at fatte at tiden flyver afsted på den måde!
Der er sket helt ufattelig meget på de 2 år der er gået. Både godt, og knap så godt. For det første har jeg set indefra, hvordan sygehusvæsnet skal løse flere, og flere opgaver uden flere ressourcer. Jeg har set – og ser – hvordan kompleksiteten af patienternes sygdomme ved indlæggelse bliver svære og svære. Jeg mærker på egen krop, hvordan det føles at skulle løbe stærkere og stærkere – her står forskellen på nattevagterne da jeg startede, og til nu, i særdeleshed som et lysende klart eksempel. Som helt grøn sygeplejerske oplevede jeg langt hyppigere at kunne sidde ned i løbet af vagten, og få skrevet plejeforløbsplaner, og i det hele taget fordybe mig i patientens problematikker på et helt andet niveau. De sidste mange nattevagter jeg har haft er tilgengæld foregået i hæsblæsende fart, hvor toiletbesøg og et måltid er noget man kigger langt efter.
Læs også: Sygeplejerske i 1 år
Misforstå mig ikke. Jeg elsker stadig faget, og ikke mindst den afdeling jeg er på. Jeg er på en afdeling med en stærk ledelse, og ikke mindst gode, og arbejdsomme kollegaer, og ser ikke at problemet egentlig ligger her. Vi handler forsvarligt, og vægter patientsikkerheden højt. Det er nærmere et politisk styret problem. Personalet på min afdeling (her kan jeg jo i virkeligheden kun tale for mig selv) er jo langt fra den eneste, der de sidste 2 år, må have haft oplevelsen af at skulle løbe stærkere. Det vælter jo frem i nyhederne, gang på gang. Sundhedsvæsnet er presset, og det er et problem man på et samfundsmæssigt niveau er nødt til at tage alvorligt.
Når det så er sagt, er der jo også sket en masse dejligt i de 2 år jeg har været sygeplejerske. Jeg har lært en masse, og selvom jeg følte mig ret godt rustet efter 3,5 år på skolebænken, er den læring og sparring man kan få af sine kollegaer fuldstændig uvurderlig. Jeg føler at min faglighed har rykket sig milevidt – og meget mere end jeg havde turde håbe/forvente – siden jeg blev uddannet, og trådte ind på arbejdsmarkedet som sygeplejerske.
Læs også: Jeg er sygeplejerske!
Samtidig er jeg så heldig, at have fået lov til at have en ny ‘funktion’ på mit arbejde, som virkelig har pustet liv og lyst ind i mit arbejdsliv. Jeg har siden december fungeret som afdelingens kvalitetskonsulent – og jeg elsker det! Der er meget at lære, og jeg trækker fortsat meget på mine mere erfarne kollegaer, men jeg føler samtidig at jeg har noget at bidrage med. Jeg har altid syntes forbedrings- og kvalitetsarbejde har været spændene, og det er så fedt at få det så meget i hænderne, som jeg har nu.
Jeg er oprigtig glad for at jeg valgte at blive sygeplejerske, omend det er hårdt arbejde. Selvfølgelig har det meget at sige, at jeg har fantastiske kollegaer, som jeg hver dag kan knokle side om side med, men faget i sig selv er også udfordrende, og ikke mindst givende.
