Tre år er der gået siden jeg var her sidst. Hjemmesiden har været mere eller mindre utilgængelig halvdelen af tiden. Alligevel har jeg haft svært ved at opsige mit domæne. Her ligger indlæg der er 16 år gamle. Meget af det er noget værre sludder, og sommetider har jeg haft lyst til at slette det hele fordi jeg har følt det har været umådelig pinlig læsning. Hver gang er jeg dog stoppet inden jeg har fået trykket på den store røde slet knap. Det føles jo på en måde også som livshistorie. Indholdet er godt nok af og til censureret, og filtreret, så det er læsevenligt til internettets masser – men stadig. Microcut.dk har på mange måder været min lille plet her på nettet. Et sted der var helt mit eget, og hvor jeg trods alt – hvis jeg ville – kunne være hudløs ærlig.
Nu er der betalt endnu et år frem, og jeg føler på mange måder jeg står ved en skillevej. Dette år skal bruges til refleksion over hvad jeg vil bruge hjemmesiden til. Teknisk set kan hele biblioteket af indlæg jo bare downloades og opbevares på en eksternharddisk et sted, eller uploades til skyen. Det behøver jo ikke ligge på en hjemmeside, til hele verdens skue. Eller skal det? Dette år må vise om bloggen skal fortsætte – trods det er voldsomt umoderne med sådan en – eller om der skal lukkes og slukkes for de mange år med domænet. Det giver ikke mening at betale til noget jeg ikke bruger. Noget jeg har mistet lysten og passionen indenfor. Så kan jeg lige så godt hoppe på instagram bølgen, og skrive små indlæg derinde i stedet. Eller helt lade være.
Jeg har forandret mig meget siden jeg startede bloggen – og det samme har de sociale medier. Jeg er blevet mere privat, og knap så åben for at dele mine inderste tanker. Jeg er blevet mere moden, og kan se hvor lidt min hverdag har af interesse for andre mennesker, og selvom jeg oprindelig startede bloggen for mig selv – som et sted at udvikle mig indenfor det skrevne sprog, et sted jeg kunne skrible alt hvad der faldt mig ind, og ikke mindst et sted hvor jeg kunne udvikle mine tekniske færdigheder indenfor programmering – så havde det sociale med andre bloggere også en betydning. Et netværk jeg slet ikke har mine fødder plantet i mere, og et netværk jeg heller ikke tror eksisterer på samme måde længere. De lange personlige skrevne blogindlæg er blevet erstattet af de mere spiselige på få linjer og har skiftet fuldstændig karakter. En verden fyldt af billeder i massevis i stedet for ord. En verden jeg nok ikke rigtig passer ind i.
Siden ligger mere eller mindre i ruiner. Koden bag er forældet, og layoutet klasket sammen. Jeg vil bruge det næste års tid på at se om lysten til at holde siden siden i live (eller rettere vække siden til live igen), eller om dette bliver Microcut.dk’s sidste leveår.
