Well… Om lidt vil jeg gå en tur med Mille. Så ved man det. Indtil nu har jeg ikke rigtig lavet andet end at støvsuge, og drikke kaffe. Jo så har jeg selvfølgelig siddet på min flade røv, og surfet lidt rundt på nettet. Og jeg faldt faktisk over noget som jeg syntes var meget rørende. CanniCandyFloss’ blog. I blogindlæget “My thoughts atm. xx” fortæller hun om at hun er biseksuel, med en stor tiltrækning til piger. Alene det at hun tør være 100% sig selv (ikke at biseksuelitet er noget at skamme sig over. Men der er mange som aldrig får det sagt), syntes jeg er så smukt og rørende… Men hvad jeg syntes er endnu mere rørende er at læse hvad hun er nødt til at kæmpe imod, og jeg citere fra hendes blog: ,,Do we get into a situation where it’s mentioned that I am into girls she’ll make a comment like “but that’s not all you are” – no I’m not so?! ;s it’s not the end of the fucking world!”… Og: ,,Anyway, mum would kill me if I even thought of bringing home a girl. She clings to the hope of me finding a guy, no doubt. No matter how great they talk, no matter how sweet this girl is and how well she might fit with the family and no matter if she gets daddys weird humor and even if she could take the teasing he always pulls out.. It wouldn’t make any difference. She wouldn’t be accepted by my mum only because of the fact that she’s a girl.”…
Jeg tror det er meget normalt for forældre (og især mødre) at reagere på den måde, men det ændre ikke på det faktum at jeg har ondt af denne pige. Tænk at man skal kæmpe med den slags ting, bare fordi man tør at være sig selv. Og det er ikke første gang jeg ser forældre igonere deres børns følelser på den måde. Jeg har en veninde som er lesbisk. Hendes mor, lader også som om det slet ikke er rigtigt. Som om det hele bare er en fase hun skal igennem. Det må være så hårdt at skulle kæmpe for ens forældres accept, af noget så basalt som seksualitet.
Et eller andet sted forstår jeg da også godt disse mødre. Alle deres drømme om børnebørn kan være knuste. De havde nok aldrig forstillet sig at det var sådan det ville udvikle sig. Men det er forfærdeligt at de kan være så egoistiske. Men jeg er tilgengæld sikker på at de fleste på et eller andet tidspunkt åbner øjne og ser realiteterne og acceptere det…
Hmm… Hvis jeg engang bliver mor, vil jeg forsøge ikke at være fordømmende. Jeg vil prøve at støtte mine børn i deres beslutninger. Men det kan man så nemt sidde her og sige når man er 18 år, og ingen børn er i sigte i den nærmeste fremtid…
Hmm… Well… Jeg vil smutte. Jeg tror jeg vil gå en tur med Mille nu, og lige fundere over alt det jeg lige har læst. Jeg har også et par ting (som fx. at rydde op på mit værelse), inden jeg skal møde på arbejde her klokken 15.00…
