En dag i Kathmandu

I dag var vores første officielle dag i Kathmandu. I hvert fald den første dag, hvor vi var rundt og se lidt forskellige ting i byen. Vi (aka. jeg) havde lidt svært ved, at komme op i morges – dog ikke mere end, at vi da var nede at spise morgenmad omkring kl. 09:00. Der var morgenmadsbuffet på hotellet, og jeg har lidt på fornemmelsen af, at det var en ret fin buffet, af at være i Nepal. Jeg tror da også, at både Line og jeg blev mætte, og var ganske tilfreds med maden.

Efter morgenmaden bevægede vi os for første gang, ud i Kathmandus gader, på egen hånd. Vi havde bestemt os for, at vi skulle se ‘The garden og dreams’, som er en stor, tidligere royal, have. Haven er opført i 1920’erne, under Kaiser Sumsher Rana. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, for trods vi ikke bor i et af mest ‘belastede’ områder i Kathmandu, er bygningerne her, meget forfaldne, og misvedligeholdt. Lad mig sige det sådan her; jeg blev overrasket! For midt inde i denne store kaotiske, og fattige by, ligger virkelig en ‘garden of dreams’.

Haven er restrureret fra år 2000, til år 2007, efter at have ligget hen i mange år. Det er derfor også kun under halvdelen af haven, som er tilbage, i forhold til dens oprindelige størrelse. Der blev ligeledes stadig restrureret på de omkringliggende bygninger (som jeg mener er et levn fra det gamle palads?).

Haven var virkelig et smukt syn, og vi vat heldige med, at vi kunne få lov til, at nyde den i høj solskin. Det var primært indiske turister, som befandt sig i haven. Enkelte vestlige turister – men så vidt vi lige kunne se, var det ikke et sted lokalbefolkningen kom, i det tidsrum vi var der. Det kan skyldes entréprisen, som var på 200 nepalesiske rupees pr. person (13 kr pr. person).

Efter vi havde spadseret rundt og nydt haven – og var blevet bedt om, at poserer til billeder, sammen med en indisk kvinde, som en anden turistattraktion (Jaaaaa – i virkeligheden var det nok bare Line og hendes lyse hår de ville have med på billederne, men de var da ‘høflige’ og tage et med mig også), tog vi videre med taxa til Patan/Lalitpur.

Patan var efter vores mening, et noget mere vedligeholdt område, end det vi har set af Kathmandu, generelt har været. Bydelen er kendt under tilnavnet “The city of art”. Der var virkelig også mange små kunstudstillingsbutikker – ikke som vi kender dem i Danmark – men smukke malerier, udstillet i små gadebutikker. Desuden var der utrolig mange templer, og shrines, at se i Patan. Det var en smule kompliceret at finde rundt på egen hånd, trods vi havde kort med opmærket rute på, da gaderne er små, snørklede, og ikke altid ender ud, som man havde forventet.

Det var uden tvivl rigtig spændene, at se Patan. Der var utrolig mange seværdigheder, samlet på et sted. Vi havde egentlig tænkt, at vi også gerne ville se Durbar Square om aftenen, men det var vi simpelthen for trætte til, så det blev kun et visit i dagtiden. Desuden var alle paladsbygningerne rammet ind i stilladser, og under restruering, så der var ikke meget af bygninger, at se. Jeg ved ikke om bygningerne måske har lidt yderligere skade efter jordskælvet sidste år?

Vi er uden tvivl fuldstændig udmattede efter dagens oplevelser. Der har været så mange indtryk at suge til sig. Alt lige fra smukke bygninger og konstruktioner, til den elendighed nogle af de fattigste nepalesere må leve under. Jeg må indrømme, at syn for sagen, virkelig har motiveret mig yderligere til, at gøre en forskel hernede. Det er derfor meget godt at vi i morgen tidligt, rejser videre til Pokhara, hvor vi skal begynde vores praktik/frivillige arbejde, på Western Regional Hospital.