Disse dage knokler Rene og jeg på liv og løs, for at få smidt ud, og ryddet op i vores kælderrum. Det er på høje tid. Det har været sådan det sidste lange stykke tid, at når man åbner vores låge ind til kælderrummet, så skal man være klar til at holde div. ting inde i rummet, for ikke at få det væltet ned over sig… Man får virkelig samlet til sig i løbet af de år man har boet her.
Vi regner med at blive færdig med vores oprydning i kælderrummet i dag. Det bliver nok til en eller to ture mere til genbrugsstationen. Vi har egentlig hygget os med det indtil videre, og det er bare rart at få klaret. Det er nok meget godt at få brugt ferien på lidt praktiske gøremål, nu hvor vi har vores første år sammen, hvor vi ikke er ude at rejse.
For øvrigt går det lige så stille fremad med Lady. Hun er stadig let urent gående, men det ser meget bedre ud end det gjorde de første dage. Hver gang der er et eller andet med hende, så panikker jeg fuldstændig indvendigt. Jeg er hver gang bange for, at aflivningen er lige rundt om hjørnet, på grund af hendes høje alder, og fremskredne kræftknude. Heldigvis er hun hårdfør som ingen anden! Hun kan klare sig igennem lidt af hvert!
Hvor er det sejt gået. Du prikker lidt til min samvittighed. Burde selv igang.
Hahaha du må ikke lade mig prikke til din samvittighed, for jeg kan godt sige dig, at det har været end bare længe ventet herhjemme… Som i år ^^,