Det er hårdt at huske, at man får noget positivt ud af at træne, lige når man skal til og af sted. Jeg skal altid lige give mig selv det sidste spark i røven for at komme ud – især lige for tiden hvor jeg først er hjemme klokken 17.15, og der derefter også er andre pligter at klare herhjemme.
Men jeg er da kommet ud af døren indtil videre i denne uge. Mandag stod på styrketræning med min gode ven, tirsdag stod på 6 km løb, og i dag har jeg så løbet 8 km.
Jeg forventer også at skulle ned og træne i morgen, men jeg er ikke helt sikker på at jeg skal løbe i morgen, da mit knæ faktisk er blevet ret ømt i dag. Jeg vil dog lige så på hvordan det ser ud i morgen.
Jeg var faktisk ved at miste håbet. I forhold til at jeg træner så meget, og spiser sundt, kan jeg simpelthen ikke forstå at vægten går nedad. I dag sagde min kliniske vejleder så, som ikke har set mig i lidt over en uge, at jeg da så ud til at have tabt mig rigtig meget! Sikke et boost! Jeg klagede min nødt til hende, og hun mente nu bare at vægten ikke flyttede sig, grundet den øgede muskelmængde som jeg efterhånden har fået på kroppen. Fedt! Det må vi jo håbe er rigtigt.
I morgen har jeg heldigvis studiedag, så der skal jeg bare træne, læse til eksamen (som er lige rundt om hjørnet!!), og ellers på arbejde i en 5-6 timer. Det bliver dejligt at kunne sove til mere end klokken 05.00!
Vægten kan nemlig godt snyde; og det er jo lige meget, hvad vægten siger, hvis centimerne ryger! :) Det lyder til at du knokler løs, og hvor er det sejt!
Kyl badevægten ud af vinduet, den gør intet godt for ens sundhed. Frem med målebånd og mål dig i stedet. Det giver et meget mere korrekt billede.
Godt at du kommer afsted selvom du skal kæmpe for det! Din krop elsker dig for det!