Så er jeg hjemvendt fra Berlin. Det blev ikke til mange indlæg i mens jeg var afsted – jeg var så dum at glemme opladeren til den computer jeg havde taget med, hvilket betød at jeg kun havde strøm nok til at skrive det ene lille indlæg, som det blev til. Jeg kunne selvfølgelig have skrevet på telefonen, men det har jeg ikke tålmodigheden til, må jeg indrømme.
Det var en rigtig god tur, og lige det jeg havde brug for! Jeg er så klar til at få mig en ny start på studiet, træningssalen, stalden, og hjemmet! Jeg ved at der er nogle ting i mit liv jeg skal have kigget på – og få styr på – men det er ting jeg nu har overskuddet til at arbejde med.
Det var i hvert fald dejligt at komme hjem til dem herhjemme, og ikke mindst min egen gode seng. Selv om det altid er godt at være afsted, og jeg aldrig rigtig gider at hjem igen, er gensynsglæden ved at komme hjem alligevel stor.