Jeg ligger syg herhjemme på sofaen. Der er ikke meget at give sig til, og der er heller ikke rigtig noget jeg orker at give mig til. Jeg ville gerne både have været i stalden, og nede og træne – men det bliver der vidst slet ikke noget af. Men så er det godt, at dagens tema i “365 questions“, er; Noget der fik dig til at smile i dag. Så kan man jo næsten kun prøve at være positiv.
Det der har fået mig til at smile i dag er Itazura na Kiss – Love in Tokyo. En dramaserie som jeg er gået i gang med at se forleden. Jeg har ikke haft forfærdelig god tid til at se den, så det er kun blevet til omkring 1 afsnit om aftenen… Men nu ligger dagen foran mig, så jeg kan da få set et par episoder mere.
Man følger en, knap så klog, pige gennem high school, og videre ind i livet som college studerende (og så vidt jeg ved, endnu længere… men så langt er jeg slet ikke kommet med serien endnu). Pigen hedder Kotoko, og hun er uendelig forelsket i en af landets klogeste studerende – Irie Naoki (som dog mangler en del sociale evner, og generel empati for andre mennesker).
Under meget uheldige omstændigheder ender Kotokos familie med at flytte ind hos Irie Naoki’s familie – hvilket giver en del spændinger mellem det umage “par”. Kotoko beslutter sig for at sætte alle sejl ind, for at vinde den mand hun har forelsket sig i’s hjerte! Men det er lettere sagt end gjort.
Det er egentlig en ok serie indtil videre – langt fra en af de bedre jeg har set. Der sker ikke så stor en udvikling over de enkelte afsnit, og der er generelt ikke så meget drama i serien, som man ellers kunne forvente, nu hvor der jo er en drama serie.
Desuden er Irie Naoki ikke ligefrem en karakter man kommet til at holde af på nogen måde (i hvert fald ikke i de første 6 episoder), og det gør det svært for en, at forstå hvorfor Kotoko dog overhovedet bliver ved med at være forelsket i ham – især når hun har andre bejlere på sidelinjen. Men derimod er Kotoko en fantastisk karakter, som man ikke kan andet end at holde af! Hun er sjov, og især hendes ansigtsmimik er helt fantastisk! Og det er netop derfor, at serien får mig til at smile!
Det er helt afgjort en af de dramaer, som hælder mere til den sjove side, frem for den mere dramatiske side.
(Dette indlæg er inspireret af “365 questions“)
Du er blevet væk… stadig syg?