Jeg var nok lige ved at dø O_o

Puuuuueeeha… Jeg har ikke skrevet længe hva’? Men prøv at have et liv der siger 0 fritid, udover den tid jeg har ude ved hesten. Så er der bare ikke tid til at skrive blog. Flere af dagene i praktikken har jeg først haft fri imellem klokken 17-21, hvilket har betydet at jeg er fuldstændig udkørt i slutningen af sådan en uge. Men nu er min praktik snart slut, og nu er vender jeg snart stærkt tilbage… Men jeg er også ved at gå eksamenstiden i møde, så…

Lige i dag er jeg rigtig glad for mig liv. Jeg var få millimeter fra at blive sparket i hovedet af Lady i går. Det var ikke et lille dask, men hun lossede decideret ud efter mig. Jeg kunne mærke spidsen af hendes hov imod min næsetip – men ikke nok til at jeg hverken fik sår, eller det gjorde ondt. Havde hun ramt mig med det spark, er jeg ikke i tvivl om at jeg ikke havde været her mere. Pueha. Nogen gange glemmer vi, at det er dyr vi har med at gøre. For lige at opsummere til dem der ikke kender min hest. Det er sådan, at da jeg købte Lady, var hun en meget aggressiv hest. Hun ville gøre alt for at angribe, bide, klemme mig op af væggen, træde på mig, skubbe til mig, osv… Efter 7 års arbejde med hende, er hun i dag slet ikke sådan. Man skal stadig tage sig sine forholdsregler, og hun er typen hvor fysisk kontakt IKKE hjælper, og ligeledes med negativ forstærkning.

Det der skete i går var det at Lady var hingstegal. Det betyder at hun i forvejen var lidt oppe og kører. Hun kom op til leddet til mig som hun plejer, og jeg var ved at give hende grime på… Da jeg kom til at prikke hende i øjet -.-” Hun blev sur og smuttede fra mig. Da der var andre piger på folden, og hun udviste aggressivitet, valgte jeg at gå ned for at fange hende. Hun vil da passerer mig, men kommer meget tæt på, og jeg vælger at give hende et lille skub (hvilket er det dummeste i HELE verden, da det er en direkte udfordring til hende, om at jeg vil slås! Altså min egen skyld), da hun så vælger at vende røven til mig, og losser ud. Jeg var lidt paf, og nåede at læne mig en smule tilbage, så hun lige præcis ikke ramte mig direkte i ansigtet. Hun vender sig derefter om, og jeg kan ligge grimen direkte p¨ hende, og vi går ind.

Hun var lidt tvær resten af dagen under ridning osv. men stod helt stille på staldgangen, og opførte sig ellers pænt. Der var ingenting… MEN, det mindede mig om at jeg har en meget ustabil og stresset hest, som man stadig skal passe på, selv om hun 99% af tiden er så sød som en engel i dag, så kan man ikke stole 100% på hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top