Når arbejdet kalder

Jeg har ikke haft det helt store at skrive om de sidste fire dage. Hovedsageligt fordi de ikke har bestået af andet end arbejde, og en enkelt bytur. Byturen var dog overordentligt nævneværdig, da den var blandt de sjoveste længe (jeg går nu ikke særlig ofte i byen, dog), og den blev fuldført i selvskab med en gammel gymnasie ven, som jeg ikke har set længe. Som i, at jeg faktisk ikke har set ham i årevis. Det var en impulsiv bytur, og jeg havde faktisk slet ikke regnet med at jeg var gearet til det, da jeg fik fri fra en hård arbejdsdag kl. 21:15. Det gik dog fint, og vi festede da også til den lyse morgen. Jeg ramte i hvertfald først sengen kl. 07:30.

I dag står ligeledes på arbejde, og det gør i morgen også. Det er jo godt at få tjent lidt penge inden jeg rejser til Japan. Efter i morgen har jeg dog ferie! Jeg starter den ud med at køre til Sønderborg og besøge min veninde Selma, som jeg ikke ser så ofte pga. af afstanden! Det bliver bare så godt!