Jeg har vidst fået lavet mig en ny – noget uhensigtsmæssig – rutine, i mit liv. Jeg er simpelthen begyndt at vågne lidt i 04:00 om morgenen. Selvfølgelig er der andre der står op på det her tidspunkt om morgenen fordi de måske har langt at køre, eller møder tidligt, men når man som jeg i forvejen har en virkelig dårlig kvalitets søvn, og i det hele tager lider af søvnløshed, så er det ikke fedt, at de timer jeg rent faktisk plejer at sove tungt, nu er skåret helt væk.
Det er ikke et problem der har stået på i mange dage, og jeg er fast besluttet på at vende skuden i dag! Det startede med at jeg i går nat kom til at ligge mig på siden med mit dårlige ben. Jeg vågner mange gange i løbet af en nat, men falder så også i søvn igen efter 15-20 minutter. Det kunne jeg ikke denne gang, for efter at være kommet til at ligge på mit ben, havde jeg simpelthen så ondt at jeg var nødt til at stå op, for at tage smertestillende, og eleverer mit ben. Det betød jeg endte med at være helt vågen, og altså ikke kunne falde i søvn igen.
Mit ben blev nogenlunde ok omkring kl. 06:00, og Rene var så sød at køre mig på arbejde kl. 06:30. Dagen gik egentlig fint, og jeg havde en funktion på mit arbejde som er knap så krævende for mit ben (skal jeg have alle mine dagvagter i denne uge, heldigvis).
Da vi havde spist aftensmad var jeg simpelthen så udmattet, at jeg faldt i søvn. Jeg er ikke sikker på hvad klokken var. Klokken 04:00 i morges slog jeg igen øjnene op. Denne gang ikke på grund af smerter, men fordi jeg nu var udhvilet… Jeg har i hærdigt prøvet at falde i søvn igen, men har nu haft godt og vel 2 timer, hvor jeg ikke har kunne sove, og nu vare det ikke længe inden jeg skal vandre imod mit arbejde.
Det her skal dog ikke til at være min nye vane! Jeg har ikke noget imod at stå tidligt op om morgenen, men ikke klokken 04:00, når jeg først skal møde kl. 07:00, og har 20-30 minutters gang til arbejdet. Så i aften tvinger jeg mig selv til at være oppe som jeg plejer lige meget hvor træt jeg er, og ligger puder i ryggen, så jeg ikke kan rulle over på min dårlige side! Mon jeg så ikke sover til klokken 06:00 som jeg plejer?