I løbet af de sidste par dage er der egentlig sket rigtig meget dejligt. Jeg er ved at være frisk igen (slås stadig med “lidt” hosten – troede blandt andet jeg skulle dø i nat, da jeg fik et hosteanfald der gjorde at jeg var tæt på at kaste op, op til flere gange… Lækkert… Men ellers er jeg virkelig ved at være frisk igen), jeg har fået tjent lidt penge i weekenden på arbejdet, jeg har været i sadlen igen (hvilket var ubeskriveligt skønt!), og ja så har jeg også været i fitnesssalen igen.
Programmet for den kommende uge er lidt presset. Først og fremmest skal eksamensprojektet skrives færdigt. Vi er lidt presset på tid, og vel alle sammen også ved at være kørt lidt træt i det hele. Det skal afleveres fredag morgen – så det er jo bare om at klø på.
Desuden har Line og jeg lagt store planer, for den kommende uge, da det jo er vigtigt at holde sig aktive hvis hjernen også skal kunne håndterer al den nye læring, som projektarbejdet nu engang bringer med sig. Den kommende uge kommer til at stå på intet mindre end; Crossfit (er overstået i dag), Mave/ryg, Pilates, Boksning, og sidst men ikke mindst bootylicious (… Oh god! Det navn altså! Syntes det er helt pinligt at skulle skrive det – men jeg vil jo gerne have en god bag, så holdet må vi altså prøve trods det latterlige navn).
Nu må vi se om vi ender med at springe fra nogen af holdene. Man har jo en plan til man laver en anden. Det er dog super motiverende, at vide at man har tilmeldt sig, så jeg tror udelukkende det bliver hvis vi bliver for presset på tid, eller at vi kan mærke at det simpelthen er for meget for vores kroppe, at vi springer fra nogen af holdene.