Vil du bytte uge med mig?

Årh ha! SÅ kom der en blog. En lille bette én. Den er nok lidt redegørende, men okay, hvilken blog, jeg skriver, er ikke det? ^_^” Jeg har ikke rigtig lysten til at blogge for tiden. Jeg er så træt når jeg kommer hjem, at jeg højest tænder computeren, for at læse op på nogle af de informationer jeg skal bruge når jeg er i praktik. Misforstå mig nu ikke. Jeg er privilegeret! Virkelig privilegeret! Jeg har et super sted at opfylde min praktikperiode, et super arbejde med søde kollegaer, ikke bare én men hele to heste, for ikke at tale om egen lejlighed, og en fantastisk forstående kæreste! Jeg har jo alt det man kunne ønske sig. Men jeg er træt når jeg kommer hjem. Virkelig træt. Jeg tager afsted klokken 07:40 hver morgen, og er for det meste først hjemme i mellem klokken 20:00-21:00. Så ja, jeg keder mig da ikke :)

Pt. ser min uge således ud, at jeg skal være i praktik i dag fra klokken 08:00. Jeg bliver nødt til at gå lidt før, da jeg skal på arbejde også. Dvs. jeg går 30 minutter før (klokken 15:30), og tager så direkte videre på arbejde. Her skal jeg være til klokken 20:15, og så er jeg hjemme omkring klokken 21:00 :) Så håber jeg at Nicki har lavet mad eller sådan noget. Jeg er i hvert fald træt efter sådan en dag.

Tirsdag skal jeg være i praktik igen selvfølgelig. Her møder jeg atter klokken 08:00. Jeg bliver endnu engang nødt til at gå lidt før. Denne gang klokken 14:45. Altså en time og et kvarter for tidligt. Jeg skal så være på arbejde til 20.15 igen, så endnu engang er jeg først hjemme omkring klokken 21:00 ^^” Og ja, så skal der spises aftensmad, og ja, så skal jeg i hvert fald i seng.

Onsdag skal jeg være i praktik til klokken 16:00-16:30. Jeg møder som de øvrige dage klokken 08:00. Jeg skal så ud til hesten direkte efter praktikken. Der er jeg ca. færdig klokken 20:00, så der er jeg jo så hjemme omkring klokken 20:30-21:00. Så skal der laves mad, og ja, endnu en dag er dermed gået.

Torsdag. Møde i praktik klokken 08:00. Være der til klokken 16:00-16:30. Ud til hesten; ordne bokse, ride osv. osv. Hjemme igen klokken 20:30-21:00. Lave mad. SOVE.

Fredag… Kan i gætte hvad jeg skal? ;D … Møde klokken 08:00 i praktikken. Tage derfra klokken 13:30-14:00. På arbejde til klokken 19:30. Hjemme igen klokken 20:00-20:15. Yaaaay! Kort dag ;) hahaha! Lave mad, og TIDLIGT i seng.

Lørdag skal jeg så ikke i praktik ^_^” … Men jeg skal møde på arbejde fra klokken 11:30 til klokken 18:15. Så ja. Lørdag bliver min korteste dag. Men jeg kan også forstille mig at jeg trænger til en kort dag, denne lørdag. Ellers omkommer jeg da nok af udmattelse. Ej ^^ NU skal jeg ikke overdrive. Sådan her bliver det jo også når jeg kommer ud på det “rigtige” arbejdsmarked.

Ja, søndag er lidt uvis på nuværende tidspunkt. Jeg har pt. en vagt. Men jeg prøver på nuværende tidspunkt at bytte den, da min store bror holder fødselsdag… Pueha… Jeg skal også nå at købe en gave onsdag eller torsdag O_O!! … Jeg ved i det mindste præcis hvad der skal købes ^_^” … Men håber da lige at der er en der er sød at tage min søndagsvagt, så jeg kan komme med til hans fødselsdag. Og hvis det ender med at jeg skal til hans fødselsdag (som forgår om morgenen) kan jeg også tage ud til Lady bagefter :D!! Det ved jeg at jeg kommer til at trænge til, efter en uge, kun med 2 besøg hos hende.

Nå! Er der så nogen som har lyst til at bytte uge? ;D hahaha! … Prøv at tænke jer at være min kæreste? Det er sgu ikke meget man får lov at se til mig for tiden ^_^” Derfor vil jeg også lige bruge et øjeblik til at TAKKE min elskede kæreste, for hans enorme tålmodighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to Top