For at komme i gang med at blogge lidt mere, besluttede jeg mig for at lade mig inspirere af blogleggen hos Bricco, (dog uden egentlig at deltage) som i denne uge omhandler temaet ‘tv-serie/-program/-film”. Det tog mig store overvejelser alene at finde på hvad jeg skulle skrive om. Jeg vippede meget i mellem serier som The Walking Dead, og American Horror Story. Altså serier man ville forvente jeg valgte at skrive om, og som alle ved jeg elsker. Men jeg valgte at gå lidt andre veje i denne omgang :) For på trods af at jeg generelt ikke er så forfærdlig mainstream i min film og serie genre. Jeg er jo bare ekstremt ensrettet ^^” Jeg ser jo stort set kun gysere, og nyder stort set kun gysere. Er der noget jeg foragter er det alt hvad der hedder chickflicks. Det eneste der VIRKELIG kan bruges til noget er død og ødelæggelse! … MEN… Og her kommer det overraskende moment… Jeg er jo faktisk ret blød, og ret så mainstream. Ja, hvem havde IKKE gættet det? ^_^” Den serie jeg dermed har valgt at skrive om, er noget så mainstream og almindeligt som Lykke.

Jeg må indrømme at det ikke er en serie jeg fast følger med i, men tænder jeg TV’et, og den tilfældigvis kører, ja så ser jeg det. De sidste to søndage har jeg tilbragt hos min mor, og hun følger med i serien, så helt naturligt har jeg selvfølgelig set de to sidste afsnit… Og jeg må indrømme at den er mig en smule kær ^_^” . På nuværende tidspunkt er vi ved sæson 2. Jeg så det meste af sæson 1; hvis det altså ikke var det hele jeg så. Jeg kan huske at det faldt så naturligt i sidste sæson at hver søndag (tror jeg også det var dengang, men er sgu egentlig ikke sikker), når jeg tændte TV’et inden jeg gik i seng, så kørte den. Jeg må jo indrømme at jeg ikke aner hvilken kanal det egentlig kører på – men jeg gætter på DR1?

Serien Lykke, er så tragisk og komisk at jeg ikke kan lade være med at elske den. Den uperfekte Lykke Leth, som er hovedpersonen i serien, vil SÅ inderligt gerne fremstå perfekt; men hun må gang på gang erkende at det er fuldkommen urealistiske mål hun sætter sig. Til omverden giver hun udtryk for at karrieren er det vigtigste i hendes liv, men det skyldes jo nok på mange måder, at det er fordi at det er hér hun har alle sine succesoplevelser. Alt andet i hendes liv går sgu lidt skævt, på trods af at hun har alle muligheder her i livet. Det faktum at hun også er dybt elendig socialt er også et karaktertræk ved hende, som jeg ikke kan andet end at elske. Hendes evne til at kommunikerer og være ærlig over for andre er hyle morsomt ^^” Og ikke mindst elskværdigt.

Hele den fornægtelse og benægtelse serien, igen og igen vender tilbage til, er et af de centrale temaer. Det gør serien unik, og spændene. Man ved ikke helt om man skal grine, eller have ondt af samtlige af seriens karakter som render rundt med skyklapper på.

Jeg syntes serien Lykke, er imponerende af at være dansk. Det er ikke en serie jeg vil gense når jeg har set den færdig, på samme måde som jeg ville med en gyserserie jeg holdte meget af, men leder man efter underholdning der er let at sluge, men som samtidig har en intelligent og samfundskritisk vinkel, er Lykke helt klart en serie man skal sætte sig ned og se :)