Nu kommer jeg nok lidt ud på dybt vand, og mange vil helt sikkert være dybt uenig i mit syn på mainstream musik.
Ifølge den danske ordbog betyder mainstream ‘Den dominerende retning inden for kunst og kultur’. Jeg tror derfor godt vi kan tage kunstnere som, Beyoncé, Taylor Swift, Drake, og Sam Smith, med i kategorien som mainstream musik lige nu. Det er alle kunstnere som jeg generelt ikke er fan af, trods de beskæftigere sig med forskellige typer musik. Ofte syntes jeg mainstream musik er intetsigende, og ligner hinanden trods det skulle forestille at være komplet forskellige genre. Selvfølgelig er der kunstnere som lige nu topper og dominerer musiklisterne som jeg kan lytte til uden at slå væk, og der er faktisk musikere som med tiden har fået hvad jeg vil betegne som mainstream status, som fx. P!nk, jeg stadig syntes om – men generelt er det ikke mainstream musik, som jeg lytter til.
Jeg kan lige så godt sige det som det er. Det jeg hader aller mest er intetsigende musik som fx. handler om div. kropsdele (ja – man bliver jo forundret over hvor mange sange der er skrevet om fx. røve, og deres evne til eksempelvis at gå op og ned (Wtf, altså?!), og generelt musik jeg finder ret så objektiviserende og undertrykkende i forhold til kvinder (og JA! Der også mange kvindelige musikere der bidrager til denne pulje!). Man er vel lidt feminist.
Nej giv mig noget meningsfuldt og godt musik (nogen ville måske kalde det vred teenagemusik), som fx. Three days grace, Within temptation, Smile empty soul eller Evanescence, og så er jeg glad, og veltilpas.
Jeg synes er typen der er meget præget af stemningen eller mit humør, så jeg kan stort set høre alt musik.. Men vil gerne indrømme at den der danske mainstream som køre lige nu, er ved at gøre mig skør.. De river det danske sprog fra hinanden og synger/rapper ting som ingen forstår.. Måske er jeg bare ved at blive lidt gammel.. God der er såå mange andet musik man kan høre..
Knus Jeanette.