Browsed by
Kategori: Brok

Jeg bliver skør i knolden

Jeg bliver skør i knolden

Jeg må indrømme at jeg bliver skør i hovedet, af at ligge så meget stille. Der er ikke ret meget produktivt at lave, når man ikke engang kan sidde ned i længere tid af gangen, uden at det gør ondt i låret. Endnu værre er der, at jeg ikke kan gå rundt og lave de aktiviteter jeg plejer. Jeg savner at være i stalden. Jeg er meget, meget heldig, at jeg har en sød kæreste der vil passe mine heste, og det daglige staldarbejde, nu hvor jeg ikke selv kan. Ja og så de søde piger i stalden – dem er jeg også meget heldig med at have, for de har også været umådelige søde til at hjælpe.

Men det er jo ikke kun staldarbejdet jeg savner. Det er alt det man laver når man står på sine to ben. Det eneste jeg laver for tiden, er at ligge på sofaen, med benet oppe, og med computeren liggende på chaiselongen. I det mindste kan jeg stadig ligge og kode – hvilket jeg helt bestemt har gjort! Nå ja, man kan da lige så godt være lidt produktiv på computeren, nu hvor det er det eneste sted man kan være rigtig produktiv.

Jeg har i løbet af de sidste par dage kodet nye templates for henholdsvis mine opskrifter, mine anmeldelser, og til mine gamle designs. Ta’ gerne et kig forbi og se hvad i syntes. Det hele er i hvert fald blevet mere ensartet og overskueligt, hvis jeg selv skal sige det.

Vi har haft indbrud

Vi har haft indbrud

Hvor er det kønt at jeg når at skrive et indlæg i går, om at huske på de gode ting der er ved det sted jeg bor nu, og ikke hele tiden bare skal glæde mig til at vi engang finder et hus… Og så har vi haft indbrud i vores kælderrum i mellemtiden. Fedt. Umiddelbart er der blevet stjålet to flasker “Små sure”, og ellers har de bare raseret vores kælderrum.

Der har ikke været noget af værdi i rummet, og det er måske derfor de bare har smidt vores ting udover gulvet, og trampet rundt i vores kasser, i frustration over at de ikke kunne finde noget de kunne bruge til noget. De havde også brudt ind i en af vores naboers kælderrum, men der havde de ikke rodet rundt i hendes sager. Det hele stod stadig pænt. Måske fordi de er blevet forstyrret? Det er ikke til at sige. Det mest uhyggelige ved indbruddet er dog at de er kommet ind i kælderrummet med en nøgle. Der var i hvert fald ingen andre tegn til indbrud i rummet.

Vi har selvfølgelig meldt sagen til politiet (af forskningsmæssige årsager, hvis det viser sig at der alligevel er stjålet noget), selvom de ikke kan gøre noget ved det. Desuden har jeg skrevet til boligselskabet, og efterspurgt at få låsene skiftet, siden der jo må være kommet en hovednøgle i omløb i de forkerte hænder.

Det var ikke den fedeste overraskelse, sådan en søndag middag, men jeg var glad for at det trods alt var kælderrummet og ikke vores lejlighed.

Så mange smerter

Så mange smerter

Jeg faldt i maj 2016 af Largo og slog mit lår. På dagen hvor skaden skete, var det “bare” helt sort/blåt. Det gjorde selvfølgelig pokkers ondt, og jeg havde svært ved at støtte på benet. Jeg var på skadestuen, og fik taget et røntgenbillede som ingenting viste. Jeg fik fortalt at det skulle have ro, og det fik det. Problemet er bare det at der siden hen skete noget med benet. En stor bule kom pludselig på benet, og den har bragt mange smerter med sig. Den fik mit til at søge læge igen.

Denne gang blev jeg henvist til en ultralyd. De kunne se der var et eller andet galt, men kunne ikke svare på hvad det skulle være. De mente at jeg skulle MR scannes. De henviste mig til egen læge, som så henviste mig til en MR scanning. Jeg mødte op og fik lavet en MR scanning (som foregik fuldstændig hurlumhejagtigt fordi de havde læst forkert i henvisningen og troede jeg skulle komme til en ultralyd scanning). MR scanningen fik jeg fortalt ikke viste noget. Mit ben skulle bare have ro. Lægen kunne godt nok ikke helt forklare hvor meget mere ro benet skulle have, nu hvor skaden var sket for 1 år siden (!!). Jeg giver ikke meget for det svar jeg fik for MR scanningen. Det var mundtligt, og straks efter scanningen, hvilket ikke normalt er tilfældet. Desuden var svaret sløset, og lægen kunne ikke svare på nogle uddybende spørgsmål. Jeg beklager hvis det blot er min frustration over situationen der taler, men det er sådan jeg har oplevet situationen. Jeg blev fortalt at jeg nu ville være afsluttet.

Jeg gav låret tid. Ro. Fred. Lavede ikke en skid andet end at passe mit arbejde. Alt det jeg gerne ville/vil (ride, træne, osv), lod jeg være med, for de var/er forbundet med store smerter i benet. Jeg kan ikke engang gå en lang tur uden at få smerter i benet.

Jeg tog på en afslappende ferie med min mor. Jeg tænkte, “Nå nu må det være på tide at prøve at træne lidt”. Jeg havde jo fået fortalt at MR scanningen viste at klumpen på mit lår bare var fedtvæv der havde flyttet sig, og det dermed blot var kosmetisk (og mine smerter derfor er fiktive!!). Jeg var med på ét hold hvor man skulle squatte, og bom! Jeg mærkede noget der “rykkede” sig i låret. Siden har smerterne været der hyppigere og været mere intense. Jeg gav benet ro igen, og har ikke lavet noget fysisk belastende siden.

Selvfølgelig har jeg været nødt til at passe mit arbejde. Jeg skulle tømme en urinpose i en nattevagt (= jeg var nødt til at gå en smule på huk). Endnu engang mærkede jeg en skærende smerte, og igen blev smerterne i det daglige forværret. Der er siden kommet en lille ekstra bule længere nede på låret (ikke så tydeligt på billedet, da det skal vinkles mere frontalt for at kunne ses, og det kan jeg ikke rigtig selv klare med kammeraet), udover den store bule øverst på låret. Jeg har en hel klar fornemmelse af at der er noget der “sidder løst” inde i mit lår.

HELDIGVIS er en af mine nære veninders mor læge, og hun kiggede på mit lår en dag. Hun var ikke i tvivl (som min egen læge heller ikke er), om at der er et eller andet galt. Et lår ser jo ikke så misdannet ud uden grund. Hun henviste mig til en ortopædkirurg som skal se på mit lår d. 22 januar. Ventetiden er nærmest ulidelig, for jeg har så forbandet ondt i mit ben, og det gør det svært at passe mit arbejde når det gør så ondt at gå omkring.

Jeg håber jeg får nogle svar d. 22 januar. Jeg håber inderligt at de kan gøre noget for at hjælpe mig, og at jeg ikke skal gå rundt og have så ondt resten af mit liv. Det kosmetiske kan jeg leve med, selvom det ser vanvittigt ud sammenlignet med mit andet lår, men smerterne er nødt til at forsvinde! Jeg vil have mit liv tilbage! Jeg vil løbe igen! Jeg vil ride igen! Jeg vil ikke være en sofakartoffel!

  • Det har vret den fedeste tur  man har jo
  • Aldrig mere denne fantastiske udsigt Farvel sde letti dreng
  • Opskrift p verdens bedste hvis jeg selv skal sige det
  • Nr nu man ikke kan ride med to ben m
  • Hygger med ham her i solen Han var ikke helt
  • Nr vi synder gr vi det ordentligt strand beach krestedag