Browsed by
Kategori: Gæsteindlæg

We’re going to the mountaaaains!

We’re going to the mountaaaains!

Efter et fantastisk bryllup, havde vi på forhånd hjemmefra aftalt med vores rejsepar, Maja og Dennis, at vi skulle se noget oppe i bjergene. “Bjergene” er et temmeligt stort område i North Carolina og ved en tilfældig snak inde i en make-up forretning i et storcenter, fortalte den flinke ekspedient at området Boone skulle være et smukt sted. Så… Boone it is!

Næste morgen (mandag) efter en groomsmen-night-out søndag aften, var det tidligt op, afsked med nok NC’s bedste airbnb, også afsted mod en 3 timers lang køretur til Boone!

Efter ca. 1 times kørsel faldt himlen ned, mildest talt, og var der overhovedet nogen der havde checket dagens vejrudsigt? Nope. Vi blev nødt til, at holde ind hos ved et diner-sted (åh nej dog ;-) ) for det regnede så meget, at man næsten ikke kunne se 10 meter foran sig. Og ja, den er sgu god nok – det er ikke kun på film der står ned i lårfede stråler når det regner!

img_0669

2 timer senere ankom vi til Boone. 25 grader og høj sol! Vi var åbenbart kørt fra et uvejr nær Raleigh til perfekt vejr til at se noget natur i. Men…. Boone? Det er jo en by i bjergene, men vi ville jo gerne se bjergene og ikke byen! Hvad gør man så? Spørger de lokale selvfølgelig. Vi kørte ind til en ski butik (ja, den er go’ nok) og spurgte til råds. De søde sydstatsamerikanere bag disken anbefalede en hiking tur i Julian Price Memorial Park 20 min. herfra. Vi tog imod tippet!

Vi tog den længste rute på 5 miles (8 km). Og hvor var vi glade for vi tog den. Hvilken smuk rute og natur!

img_0691 img_5993 img_0702 img_5956 img_0686 img_5953
img_0701

Bryllup: De sagde ja!

Bryllup: De sagde ja!

screen-shot-2016-09-26-at-22-03-11

Så kom dagen! Kenneth og Lindsays bryllup. Dette var dagen vi alle havde set frem til – hovedårsagen til, at vores rejse i det hele taget var faldet på USA!

Og når man er groomsman skal man liiige komme lidt før tid. Må indrømme, at det var liiiidt varmt i jakkesæt i 30 graders varme.

screen-shot-2016-09-26-at-22-19-39

Men når det er sagt var det et rigtig smukt bryllup, hvor brudeparret sagde “ja” til hinanden. Festen havde en god blanding af amerikanske og danske traditioner. Kenneth fik klippet sine sokker og der blev kindkysset bruden mens gommen var væk. Fried chicken, blandt andet, var der selvfølgelig også til maden – lækkert og sydstatsagtigt!

screen-shot-2016-09-26-at-22-10-38

Og nå ja, så fik vi også den dejlige nyhed i Kenneths flotte tale, at brudeparret venter sig en lille pige! :-)

screen-shot-2016-09-26-at-22-11-38Senere på aftenen skulle brudebuketten gribes og Simone og de andre ugifte piger var klar til at gribe. Buketten røg over skulderen på bruden for at lande 2 meter foran flokken af “ivrige” kommende brude. Efter pinlig passivitet fra flokken måtte Simone samle buketten op… MEN der blev fra brudens side dømt omkast! Jeg (Rene) var selvfølgelig MEGET ærgelig over omkastet, hvilket også resulterede i, at det i sidste ende blev min kammerats kæreste Maja der fik buketten.

screen-shot-2016-09-26-at-22-13-21

img_5922

“I need to vomit”

“I need to vomit”

Efter en hård uge fyldt med en masse indtryk, synes vi, at vi trængte til luftforandring – bogstaveligt talt. Vi havde hjemmefra talt om, at vi godt kunne tænkte os at paraglide, så det gjorde vi!

Vi var blevet fortalt, at vi skulle være klar kl. 9. Dette blev dog rykket til 11.30, som endte med at blive kl. 13. I Nepal går man ikke så meget op i punktlighed, hvilket er noget vi lige skal vænne os til. Men i bund og grund er det ret befriende.
Vi blev hentet af en jeep, hvilket skulle vise sig, at være et ret fornuftigt køretøj til den køretur vi skulle på.

Vores startpunkt lå naturligvis højt oppe på et bjerg, som vi derfor skulle køre op til. I Nepal er vejene i virkelig dårlig stand og samtidig har vi sjældent oplevet personer, der kører mere råddent end de gør hernede. Bjergkørsel er ikke en undtagelse. Vejene er virkelig smalle, der er ingen afspærring ud til skrænterne, og asfalt er man heldig hvis man ser. Hornet er bilisternes bedste ven. Man dytter simpelthen bare når man nærmer sig et hjørne, og så håber man, at eventuelle modkørende hører dette og flytter sig.

Simone og jeg kiggede flere gange på hinanden undervejs, da nogle af vejene så temmelig farlige ud at passere. Desuden sad vi 10 fuldvoksne mennesker klemt inde i en bil med plads til 7, så vi hoppede lidt rundt i hinanden. Men vi nåede frem!

Vi fik hver tildelt en pilot som skulle flyve med os. De var begge enormt søde og venlige, og fik forklaret os hvordan vi skulle sætte fra, sidde undervejs, og generelt gjorde de, at vi begge var rigtig trygge ved situationen.
Jeg var den første der skulle afsted. Det er den vildeste oplevelse, når fødderne slipper jorden og man bare har luft under sig, og det eneste der holder en oppe, er en faldskærm. Der var stort set skyfrit, så vi havde den smukkeste udsigt over Nepals bjerglandskab. Det var fantastisk!

Min pilot var ret interesseret i, om jeg havde en kæreste eller var gift. Jeg måtte dog sige nej til begge, hvilket han ikke helt kunne forstå. Jeg var på nippet til at give ham ret, indtil jeg fik ødelagt den romantiske situation, ved pludselig at skulle kaste op….
Det var så synd for den stakkels mand, der sad bag mig, og sagde “Please, don’t vomit, please don’t vomit…”
Lad mig bare slå fast; 3 gange opkast i luften, er ikke ligefrem det bedste scoretrick.

Vi havde dog en fantastisk oplevelse. Simone klarede turen uden opkast. Hendes pilot havde været helt nervøs for, at hun kedede sig, fordi hun ingenting sagde, men hun var så optaget af indtryk, at hun bare sugede til sig. Vi var heldige, at der blev taget billeder og videoer undervejs, som vi kan tage med tilbage til Danmark som et minde.

I morgen har vi planlagt et trek til Sarangkot. Vi nyder vores fridage, hvor vi kan blive tanket op med ny energi, og få bearbejdet de mange hårde skæbner, vi allerede nu har mødt på hospitalet.

  • S glder jeg mig bare til at pigerne kommer til
  • Her gr vi sgu ikke ned p kinotape i dag
  • Solen skinner s smukt udenfor  man kan vel godt
  • Aftensmaden stod i dag p hjemmelavet sushi med tempurarejer og
  • Tillykke med de 20 r til Lady 13 r som
  • Jeg savner mine heste og savner at ride heste horses