Browsed by
Kategori: Spil

Dag to i Tokyo: Akihabara!

Dag to i Tokyo: Akihabara!

Vi havde kun reserveret én overnatning på hostel Guest House TRACE, så derfor gik turen videre til Bunka Hostel, som ikke lå så langt væk der fra. Med 20 kg. på ryggen vandrede vi videre i 29 graders varme (og 82% luftfugtighed!) tidligt om morgenen.

Bunka Hostel er et rigtig fint hostel (bortset fra at de havde glemt at rede en seng op!), men det gav os bare tid til at udforske området lidt mere. Vi har nu ikke vores eget private værelse længere, men bor i køjer… sammen med 100 andre!

Vi besluttede os for at tage til Akihabara, Elektronikbyen over alle elektronikbyer. Hvis ikke en dims findes der, findes den ingen steder! Vi besøgte bl.a. Yodobashi-Akiba, som består af 9 etager – med hver sin etages speciale. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange km. vi gik kun derinde – nok hvad der svarer til et storcenter x9!

Vi havde selvfølgelig ikke fået nok af elektronik, så derfor gik turen videre til en retro spillekonsol butik (Super Potato), hvor der kunne købes ældgamle spil fra nogle af de første spillekonsoller og hvor der selvfølgelig også kunne prøves spil.

Da vi nu alligevel var i nørdeafdelingen (eller “otaku”, som det hedder på Japansk) har jeg altid gerne ville se en Arcade spillehal i Japan. Derfor gik turen til “Hey” (Hirose Entertainment Yard). Her sidder alt fra teenagere til gamle mænd og spiller gamle arcadespil. Jeg har lidt på fornemmelsen, at mange af dem ikke kun sidder der i et par timer, men nærmere dagevis i de mørke lokaler.

For at alt ikke kun skulle gå op i Akihabara og elektronik og computere, besluttede vi os for at tage ud at se noget af Tokyos smukke natur og kultur. Næste stop hed “Kejserhaven”. Et gammelt palads helt tilbage fra den såkaldte Edo-periode. Området er KÆMPE og indeholder gamle paladsbygninger, naturstier, bambustræer, frugthaver, rosenhaver og søer med karper. Dette naturskønne sted kan kun anbefales at tage til!

Det skal nævnes, at på dette tidspunkt, viste kilometertælleren, at vi havde gået små 13 km. inde i Kejserhaven (vi endte på små 18 km sidst på dagen). Det forhindrede os dog ikke i at gå på sightseeing i Asakusa (området hvor vores Hostel ligger) og hold da op hvor er der mange små hyggelige stræder og gader.

Sidst på aftenen forkælede vi os selv med Yakiniku (den japanske version af “korean BBQ”) på restaurant Beast. Japanernes imødekommenhed og venlighed viste sig igen fra deres bedste side (selvom deres engelske gloser var begrænsede) og vi fik en super aften med masser af kød og sake!

Imens jeg i skrivende stund har skrevet dette indlæg, har Simone slået en kakerlak ihjel med et sammenrullet blad. Nu vil vi i seng. Godnat!

Shockwaves og gaming

Shockwaves og gaming

I går var jeg til min aller første shockwave terapi. Gud fader, det gjorde ondt! Jeg forstiller mig, at det er som at blive stukket af en bi, rigtig mange gange (jeg kan dog egentlig ikke udtale mig om det, da jeg (7,9,13) aldrig er blevet stukket af sådan en). Jeg havde smertestillende da jeg forlod mit arbejde, så det havde 30 minutter til at nå at virke inden jeg skulle have terapien – alligevel gjorde det bare hammer ondt.

Jeg har også haft ondt siden, men jeg har dog kunne holde til at ligge ned, og når jeg tager mit smertestillende kan jeg også sagtens sidde op, lige så stille i en stol, så det må siges at have været ret nådigt i forhold til hvad jeg frygtede. Jeg er nu alligevel glad for at vi valgte en dag hvor jeg ikke skulle arbejde dagen efter, da jeg ikke tror jeg ville have kunne holde til at rende rundt.

Allerede i næste uge skal jeg til endnu en behandling, og endnu engang har vi valgt en dag hvor jeg har fri dagen efter. Jeg tror det er en meget god strategi, og den vil jeg holde fast i, så jeg ikke risikerer at få unødige sygedage fra mit arbejde, bare fordi mit dumme ben gør ondt efter en terapisession.

Jeg havde virkelig frygtet at i dag, ville blive en forfærdelig dag, hvor jeg bare kunne ligge ned og lave ingenting – men det har faktisk været en meget dejlig dag. Som sagt har jeg kunne smertedække mig selv nok til at kunne sidde op, så selvom vejret ellers bød sig til at komme ud på en god gåtur, har jeg måtte skippe dette, og lave noget hyggeligt siddende stille i stedet. Jeg har ikke turde teste hvordan mit ben opfører sig efter en omgang trappevandring så jeg har holdt mig indendørs i dag. Kedeligt har det ikke været! Jeg har spillet Dead by Daylight.

Selvom målet i spillet er relativt simpelt, og man egentlig bare laver det samme igen og igen i hvert spil, så syntes jeg det er et relativt kompleks spil. At blive god til det tekniske deri, tror jeg egentlig er det nemmeste. Udfordringen ligger nok nærmere i at få sig et overblik over hvad den enkelte ‘killer’ kan, og hvordan man bedst muligt undviger dem. Banen og ens medspillere betyder virkelig meget for ens succesrate, og når man spiller alene med/imod fremmede ved man aldrig hvad man kan ende ud med.

Jeg må indrømme at jeg virkelig syntes det er et godt spil. Jeg føler mig virkelig underholdt når jeg spiller det – også selvom jeg ofte er ved at gå ud af mit gode skind, når man render rundt i de mørke baner og forsøger at løse objectives mens man bare ved at der render en anden spiller rundt, rundt om hjørnet, som leder efter en.

Spillet er sjovt når man bliver teamed up med en flok fremmede, men det er nu engang altså sjovere (som de fleste er) når at spille med vennerne.

Dreamhack summer 2018

Dreamhack summer 2018

DreamHack var virkelig alt hvad jeg havde håbet på. Trods dårligt ben, og Selma havde skaffet sig en hjernerystelse et par dage før (Ikke dårligt sådan at have en sygeplejeske med der kunne fjerne stingene i det flækkede øjenbryn), så gik det hele godt. Godt nok gik vi noget tidligere i seng (omkring 2tiden) end vi nok ellers ville have gjort, men det gjorde nu ikke så meget. Så kunne mit ben få lidt hvile, og Selmas hoved kunne få lov til at få lidt ro.

Vi var nogen af de første der satte vores computere op om lørdagen. Vi var ret hurtigt i gang med at gøre det vi primært kom for – at game. Vi spillede primært HOTS. Det er ikke noget jeg normalt spiller, men jeg syntes det var meget sjovt, da jeg først begyndte at forstå hvordan det hele fungerede. Jeg blev aldrig god til det, men jeg blev da bedre og bedre. Det var også rart nok at kende lidt bedre til spillet, for det gjorde det også nemmere at følge med når vi så pro-gamerne spille.


Vi var også nede i en af de andre haller og se CS. Det var meget spændene! Udover Diablo, var CS et af de første multiplayer games jeg spillede. Jeg har dog ikke spillet det i mange år, men derfor var det nu alligevel meget sjovt at se. Især fordi Optic Gaming, og North kom i semifinalen imod hinanden – begge danske hold.

Udover HOTS, spillede vi OW. OW har jeg også spillet en del herhjemme. Det er mit favorit skydespil! Det blev kun endnu sjovere af at spille det sammen med andre man kender! Der er ikke mange i min omgangskreds der ellers spiller OW.

Sidst men ikke mindst fandt vi et spil, som ingen af os havde prøvet før; Death before daylight. Det er et horror game, og det er virkelig et godt et af slagsen! Det er ikke i den nemme kategori, og selvom formålet som survivor (og killer), altid er det samme, så bliver spillet hverken kedeligt eller ensformigt! Jeg tror helt sikkert at det er et spil jeg kommer til at spille en hel masse mere!

Selvom vi primært gamede, var vi da også ude og se nogle aktiviteter udenfor, se expos, og ikke mindst cosplay. Selvom det hele var spændene, så var det egentlig mest den gode stemning der generelt var meget tiltalende for mig. Alle virkede afslappede og glade. Alt i alt var det bare en rigtig god oplevelse, og jeg vil helt sikkert afsted igen!