”Skaaaat, jeg har en gave til dig”. Det var hvad der stod i den besked, som jeg sent i går modtog fra Simone. Min kæreste er fantastisk god til at købe gaver, så det var med stor iver at jeg tog toget til Aalborg i dag, og derfor at jeg nærmest løb hjem til min lejlighed for at pakke, efter dagens praktik på Lundergaardskolen var overstået.
Nåh men da jeg endelig efter en lang, for ikke at nævne træng togrejse (Hvor en ældre dame sad lidt for tæt på mig, i lidt for lang tid) når Aalborg, sætter jeg kurs mod Simones lejlighed.
Jeg bliver mødt af en smuk Simone som åbner døren for mig, hvorefter jeg nonchalant skøjter ind i lejligheden, diskret kiggende rundt efter gaven til mig, da Simone havde et telefonopkald som skulle afsluttes før hele gaveceremonien kunne finde sted.
Se nu ville det være sjovt hvis jeg efter alt den opbygning, fik en gave som jeg ikke kunne bruge. Dette var dog ikke tilfældet, da jeg modtog (indsæt kliche tromme lyd).
”Kane and Lynch” til PS3!!!
Se det var en god gave. Jeg er lidt af en nørd, da jeg er lidt en sucker for anime, horror, computerspil Osv. Så da Simone valgte at købe et spil, som jeg længe har været på udkig efter, ramte hun helt plet.
Spillet er egentlig ret gammelt, og et som jeg tidligere har ejet for mange år siden, dengang til Xbox 360. Så da jeg for et par måneder kom til at nævne at jeg godt kunne tænke mig netop det spil igen, men at det simpelthen var for svært at opdrive, havde jeg ikke regnet med at min herlige kæreste ville kunne huske det, eller for den sags skyld finde det. Men det gjorde hun, og derfor synes jeg at dette blog indlæg skal dedikeres til verdens sødeste, kærligste, morbide og seje kæreste.
Tak Skatter, du er sgu en engel
