Efter en skade i anklen, som jeg påførte mig selv i februar, har min træning stort set været stillestående. Hvilket har resulteret i at min vægt (endnu engang) langsomt er steget. Super irriterende! Men jeg har været nødt til at tage den med ro – og jeg forstår åbenbart ikke at begrænse min spisning i samme anledning.
Det er selvfølgelig rigtig øv med vægtøgningen, og min ankel er stadig ikke helt ok, men i dag var den alligevel så god at jeg kunne gå ned og styrketræne. Det var hårdt at komme afsted! Virkelig hårdt! Men det var samtidig SÅ skønt at komme igang igen! At kunne mærke hvordan ens krop, føler belastningen. Det var skønt! Jeg kunne endda små lunte i ti minutter på løbebåndet. Ellers trænede jeg blot triceps og bryst. Jeg skulle jo nødig overanstrenge anklen, og vandreskaden som i samme omgang er blevet forårsaget i knæet.
Det er så sejt at du er igang igen, jeg skal slet ikke tage mig sammen..
Har ikke trænet i flere måneder..
Venter hele tiden på at jeg skal finde det rigtige tidspunkt, men det kommer ikke.
Måske jeg bare er nød til at kaste mig ud i det og prøve..
Tusind tak søde <3
Det har virkelig også været hårdt at skulle 'op på hesten igen' efter man har været skadet så længe. Men det er altså også rigtig fedt når først man får sig taget sammen. Selvfølgelig er det super demotiverende, at man ikke kan så meget fordi anklen lige så stille skal genoptrænes, men det hjælper heldigvis at jeg har en at træne med til daglig :D
Jeg tror du har ret i at man bare er nødt til at kaste sig ud i det. Der findes sgu aldrig rigtig et godt tidspunkt at starte på ^^"