“Hvor gammel føler du dig?”. Endnu et emne i september blog challengen, som jeg påbegyndte i går. Var jeg blevet spurgt om dette spørgsmål for bare et halvt, til et helt år siden, ville det have bragt sved frem på min pande, da jeg på daværende tidspunkt bedst kan beskrive som en midtvejskrise. En meget tidlig én må man sige. Heldigvis er dette noget jeg er kommet mig over. Den var formentlig triggeret af, at jeg ikke var glad for det liv jeg levede, og ikke opnåede de ting jeg ville. At jeg ikke kom ud på de rejser jeg ville. Ikke brugte nok tid med de mennesker jeg gerne ville se noget mere til. Der var mange småting, som blev til store ting, og fik mig til at føle jeg blev gammel, inden jeg overhovedet nåede at se mig om.
I dag har jeg et helt andet forhold til min alder. Jeg er ok med at være 24 år. Pfft! Det skulle jeg også helst være da det jo er en ganske ung alder! Men jeg må indrømme at jeg på mange punkter ikke er, og aldrig har været, alderssvarende min alder i min personlighed. Ja! Jeg kan være dybt, dybt barnlig! Opfører mig som en på 10 år og ikke 24 år – men generelt er jeg faktisk en gammel sjæl. Det er noget der altid har fået mig til at føle mig anderledes end mine jævnaldrende, og som barn følte jeg ofte at jeg havde et ansvar for mine kammerater. Et ansvar jeg af og til også oplevede at voksne puttede på mine skuldre.
Jeg er stadig en gammel sjæl. Eller ældre sjæl, hvis jeg skal være politiskkorrekt. Jeg ville sige, at jeg sagtens kunne være 60 år indeni. Jeg nyder langt mere at gå en tur i skoven, sidde og kigge formålsløst udover fjorden, hygge på sofaen med en kop tea, eller noget andet stille og roligt, fremfor at feste hver eneste weekend. Mine drømme omhandler i høj grad også om at skaffe mig et idylisk liv på landet, eller andet naturpræget terræn – et sted med fred og ro, og plads til kærlighed, åbenhed, og ærlighed.
Mine holdninger er måske på mange punkter ej heller ungdommelige. Jeg er imod det meste pop- og rapkultur, som jeg på mange punkter finder frastødende, og degraderer kvinder til et sexsymbol, fremfor et intellektuelt væsen, med mere at byde på end hvad musikvideoerne, og den dertilhørende lyrik, indikerer (Ja! Jeg ved mange gå imod denne måde at tænke på, og det accepterer jeg fuldt ud!). Faktisk burde jeg nok have levet i 1970’erne – jeg kunne have gjort det godt som rødstrømpe, tror jeg helt bestemt!
Men nu er det sådan at jeg er 24 år – og dette kan jeg også sagtens finde glæde i! Det er skønt at studerer, og have en fritid man ikke ville haft tid til, hvis man var ældre og havde fuldtidsjob, villa, Volvo, og vovse. Og ja da! Jeg kan sagtens finde en bytur med veninderne og vennerne festlig og fantastisk!
Hvor gammel føler du dig?
Lad os høre det for gamle sjæle. Vi kan være gamle sammen!
Ja vi kan så! Jeg tror måske endda du er 70 år ;D tihi!